Artikelserie om De ti bud

Et liv i frihed - prolog: Stentavlerne, som Moses bragte ned fra Sinais bjerg blev givet specielt til Israel under den gamle pagt, men som kristne under den nye pagt erkender vi, at vi ikke kan stå relativt overfor de ti ord, som er indridset i sten med selveste Guds finger. Budene er så universelle i deres karakter, at stort set alle mennesker finder budene - især i forholdet til næsten - indlysende og sande, og de har haft en enorm indflydelse i den vestlige civilisation

Første bud: "Du må ikke have andre guder end mig": Ingen religion har patent på sandheden og i et pluralistisk samfund må kristendommen finde sin plads på lige fod med andre religioner. Bibelens lære må pænt stille sig i køen sammen med andre udlægninger af åndelig visdom. Sådan lyder den moderne mantra. Det første bud vender sig skarpt imod dette.

Andet bud: "Du må ikke lave dig noget gudebillede: Det andet bud er ikke primært optaget af at advare os imod religiøs kunst - billeder eller film, der viser bibelske temaer eller portrætterer Jesus, som for eksempel den seneste Jesus-film, The Passion. Men det advarer os imod at fremstille skulpturer eller malerier og lade dem repræsentere Gud, så vi tilbeder Ham gennem disse materielle ting.

Tredje bud: "Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn": Ordet blasfemi giver ikke ret megen mening der, hvor al fornemmelse for det hellige er forsvundet. Og måske bør det heller ikke overraske os i et sekulariseret samfund, at Gud og hellige ting ikke længere omtales i respektfulde toner.

Fjerde bud: "Husk sabbatsdagen og hold den hellig: Vi er blevet opslugt af det, som en har kaldt hurtighedssamfundets tyranni, der producerer udbrændte mennesker på samlebånd. Sabbatten kalder os til en nyorientering mod Gud, der er Herre over tiden - den kalder os til at indstille vores indre ur til den hastighed, Guds ur tikker i.

Femte bud: "Ær din far og din mor": Det femte bud taler om vort forhold til alle dem, der står over os eller under os - med udgangspunkt i forholdet mellem forældre og børn, der er grundlæggende for alle andre autoritetforhold. Det taler om indordningen af samfundslivet generelt.

Sjette bud: "Du må ikke begå drab": Med dette bud siger Gud nej til døden og ja til livet. Her lægger han sine beskyttende arme om alt liv og alt, der bevæger sig. Og budet vender sig også mod karaktermord. Mod drab i sindet. Mod vrede og foragt.

Sjette bud: Dødsstraf: En diskussion om dødsstraf vækker mange følelser, og der er da også stor uenighed blandt kristne om, hvordan dødsstraffen i Det Gamle Testamente skal forstås i lyset af Det Nye Testamente. Vi ønsker alle en retfærdig dom. Men hvad er en retfærdig dom i en mordsag?

Syvende bud: "Du må ikke bryde et ægteskab": Guds vilje med det seksuelle samliv er, at det hører hjemme i ægteskabet mellem en mand og en kvinde. Enten ægteskab med fuldstændig troskab eller også total afholdenhed. I samfundet lyder der dog helt andre toner om seksualiteten.

Ottende bud: "Du må ikke stjæle": Det 8. bud omhandler ikke blot tyven, der sniger sig ind i folks hjem, kleptomanen i supermarkedet. Men hvad med dem, der "glemmer" at opgive noget til skattevæsenet, sort arbejde eller download fra nettet.

Niende bud: "Du må ikke vidne falsk mod din næste": Det niende bud advarer os om hvor stor betydning vore ord har. Hvilken magt vore ord har til at ødelægge eller opbygge.

Tiende bud: "Du må ikke begære": Det tiende bud starter med en tanke, et lille stik af misundelse springer frem i hjertet, en “øjnenes lyst” som hjertet kredser om, et begær, der leges med. Dette bud stikker dybt - lige så dybt, som det første bud om ikke at have andre guder end Herren selv.