Af Carsten Thomsen - KP 01-2004

Handlingen I pixi-udgaven:

Basis for filmen er computernetværket Matrix, som har overtaget verden. Alle mennesker er faldet i en dyb søvn og bruges som energi, så computerne kan overleve. Menneskenes hjerner er tilsluttet Matrix, som føder deres bevidsthed med kunstig intelligens.

Der findes dog en lille gruppe oprørere, som ikke er tilsluttet Matrix, de holder til i en befæstet hule, Zion, og lever yderst primitivt, som et middelalderligt stammesamfund.Oprørerne hacker sig ind i Matrix og redder dermed Neo.

Han udses af en af lederne af oprøret, Morpheus, til at være The One, den udvalgte “messias”, som kan redde verden fra Matrix, så menneskene kan vågne op og erkende, at der er en verden uden for computersystemet. Det kræver, at ”frelseren” går ind i Matrix igen og bekæmper det hele indefra.

Det er jo en illusion, og derfor gælder de fysiske love ikke i Matrix, hvilket special-effect-folkene får meget ud af at demonstrere med kugler, der stopper i luften osv.Neo får hjælp til opgaven bl.a. af Oraklet, som selv er et computerprogram, hvilket gør forvirringen større. Kan man egentlig stole på de råd, hun giver i løbet af de tre film – hvilken skjult dagsorden har hun egentlig?

Hovedfjenden viser sig at være Agent Smith, et computerprogram, der udvikler sig til at være en farlig virus, som kopierer sig selv og forsøger at overtage/ødelægge Matrix, ja hele menneskeheden.

Det endelige opgør kommer, da Neo til sidst bryder igennem til hjertet af Matrix, maskinernes by. Da Agent Smith er en diamentral modsætning til Neo – en negation af Neo, kan Smith-virusen kun ophæves ved at Neo dør ved at lade sig assimilere med virusen. Sådan forstår jeg i hvert fald slutningen, men jeg kunne tage fejl, da handlingen er yderst forvirrende og kompliceret.

--------------------------------------------------------------------------------------

Hvis man skal tage pulsen på den postmoderne tid, så er Matrix trilogien en god forsøgsperson. De tre film er et sammenkog af digital kung-fu action og filosofiske, religiøse og eksistentielle betragtninger. Det synes næsten som om, at de to instruktører bag cyber-thrilleren har kastet 2000 års idehistorie ned i en blender sammen med et par playstation 2 spil og ud er kommet Matrix.

Siden den første Matrix-film kom frem i 1999 har filosoffer, kristne, buddhister og hinduer forsøgt at afkode de mange symboler i filmene og flere har også anstrengt sig for at lægge et specifikt verdensbillede ned over de to Wachowski-brødres univers, men de religiøse klæder passer ikke, for Matrix er et barn af tiden og vil helst have så spraglet tøj på som muligt. Matrix leger med symbolerne, hylder det mysteriøse og uigennemtrængelige. Ser vi lyset for enden af gangen kan vi være sikre på, at når vi derhen, vil der være tre ekstra veje at vælge imellem.

Matrix er en slags hypermoderne mytologisk fortælling, der bruger symbolerne fra forskellige verdensbilleder, lidt i stil med Star Wars, der dog ikke er nær så filosofisk.

Først og fremmest er Matrix beåndet med kristen symbolik. Navne som Nebudkadneser, Trinity og Zion er ikke tilfældigt valgt. Neo er klart en Kristus-figur, navnet er et anagram for ”one”, den eneste Messias, der kan frelse menneskeheden. I den første film dør han, men opstår igen med ”guddommelige” kræfter. I den sidste film, Revolutions, dør han igen for at befri de mennesker, der er tilsluttet Matrix. Han bæres ind til hjertet af Matrix i en korsfæstet stilling, så vi ikke er i tvivl om forfatternes inspirationskilder.

Men det er en moderne Messias, som fremstilles. Ulig evangeliernes Kristus, så er Neo det meste af tiden forvirret om sin skæbne, rådvild om sin mission og sit mål. Han må selv finde vej gennem det net af løgne og bedrag, som han møder. Han vejledes af Oraklet, men kan ikke være sikker på, om hun virkelig taler sandt. Er han selv et computerprogram, som er styret af Matrix?

Neo er også blevet sammenlignet med en Buddha, der opgiver nirvana for at hjælpe menneskeheden, som ”vågner op” og bliver ”oplyst”. I buddhismen er hovedproblemet for menneskeheden ikke synd eller det onde, men ”uvidenhed” om den sande virkelighed.

Nogle skribenter ser også gnostiske ideer i Matrix, der læner sig op ad buddhistisk tankegang. Gnosticismen udviklede aldrig nogen veldefineret teologi, men den fremstiller Jesus som en heltefigur, der frelser mennesket gennem ”gnosis” eller esoterisk viden.

I gnostisk filosofi er den fysiske verden ikke en del af Guds skaberværk, men en manifestation af en demi-gud længere nede på rangstien – en mareridtsagtig virkelighed, som holder mennesket fangen. Gnostikerne mente, at de kunne opnå frelsen, ikke ved at overvinde synd og død ved Guds nåde, men ved at opnå højere erkendelse af virkeligheden.

Der er også henvisninger til reinkarnation og livet forstået som en cyklus. I film nr. 2, Reloaded, har Neo en samtale med en, der kalder sig Arkitekten (også et edb-program). Han forklarer Neo, at han ikke er den første ”messias”, men at seks før ham har været ude på samme mission. Arkitekten antyder her, at når Neo vælger den dør, som øjensynligt frelser menneskeheden, så starter hele processen om igen.

Noget af drivkraften bag disse spekulationer og ønsket om at finde de religiøse og filosofiske ”nøgler”, der er gemt i Matrix, er sikkert, at instruktørerne og forfatterne Larry og Andy Wachowski stort set har undladt at kommentere filmene og deres filosofi. Dog har de i et sjældent interview i Time Magazine sagt:

- Vi er interesseret i mytologi, teologi og til en vis grad højere matematik. Alle måder, hvorved mennesker forsøger at besvare livets store spørgsmål, såvel som Det Store Spørgsmål. Hvis du skal lave episke historier, så må du behandle disse emner. Folk vil nok ikke forstå alle hentydningerne, men de forstår de vigtigste ideer. Vi ønsker at få folk til at tænke, at engagere deres tanker lidt.

Kunstig virkelighed
Et af temaerne er spørgsmålet om viden og erkendelse. I den første film spørger Morpheus Neo: “Har du nogensinde haft en drøm, du var helt sikker på var virkelig? Hvad, hvis du ikke var i stand til at vågne op fra den drøm? Hvordan kunne du kende forskellen på drømmeverdenen og den virkelige verden?”

Neo må rives ud af Matrix’ fangegarn, hvor store kabler nagler ham til en kunstig intelligens. Igennem de tre film skiftes der mellem den grå, jordbundne virkelighed og den computergenererede Matrix-verden, men grænserne flyder ud. Neo trænger ind i Matrix, mens programmet ”Agent Smith” trænger ind i den virkelige verden ved at kopiere sig i forræderen Bane.

Ifølge nogle postmodernistiske filosoffer er al virkelighed ”kunstig” virkelighed. Vi er så at sige også forbundet med en ”computer”, som projekterer vores egne seperate små verdener. Vi oplever disse verdener og forlader os på dem. Vi accepterer en verden, som er skabt af det miljø, vi omgås i, ligesom Matrix skaber en perfekt illusion.

Tidligere søgte man sandheden gennem fornuften, men i dag søger man den mere og mere gennem følelser og erfaring. Livet skal få mening og blive autentisk gennem stærke erfaringer. Det er hvad byen Zion i Matrix har tilbage, en sanseløs, sensuel feststemning, som vi ser i starten af Matrix Reloaded, hvor folket overgiver sig til denne beruselse. Det står i skarp kontrast til Matrix logiske og matematiske ”fornuft”.

Kristendommen kommer hverken med udgangspunktet i menneskets fornuft eller i dets følelser. Grundlaget er i stedet Alfa og Omega, som har skabt alle ting, og som giver skabelsen mening. Bibelen forkynder, at vi kan kende Ham.

Uanset, hvor ubetydelig det enkelte individ forekommer, så har han eller hun mulighed for at få kendskab – ikke til en ide eller filosofi eller tankesystem – men til en transcendent almægtig Gud. ”At frygte Herren er begyndelsen til kundskab”, står der i Ordsprogenes Bog kap. 1:7.

Det er dybt personligt. Bøjer vi vore knæ for ham og lader ham komme ind i vort liv, vil han gennem Ordet, ved Helligåndens ledelse, føre os ind i sandheden, om Ham selv, om os, og om den verden vi lever i, om hvad, der er rigtigt og forkert. Arvesynden er slet ikke med i den mytologiske verden, som Wachowski-brødrene har skabt, men det er netop synden, som blinder folks øjne for sandheden. Der må en ny fødsel til, ånden må vækkes til live.

Skæbnetro
Det andet store tema i Matrix-trilogien er skæbnen, forudbestemmelse og den fri vilje. Morpheus holder flere gedigne prædikener i filmene, et sted siger han:

- Hele vort liv har vi kæmpet denne krig. I aften er jeg overbevist om, at vi kan afslutte den. I aften er ingen tilfældighed. Der er ingen tilfældigheder. Vi er ikke kommet her planløst. Jeg tror ikke på tilfældigheder. Når jeg ser tre objekter, tre kaptajner, tre skibe, så ser jeg ikke et sammentræf. Jeg ser forsyn. Jeg ser formål. Jeg tror, at det er vor bestemmelse at være her. Det er vor skæbne. Jeg tror, at denne nat for os alle sammen indeholder selve meningen med vore liv.

Denne salvelsesfulde tale bliver skudt grundigt i stykker i Matrix Reloaded. Den profeti, som Morpheus så stålfast kaster sit liv ind på går ikke i opfyldelse, og hans drømme brister.

- Profetien var ikke sand, siger Neo.

Hvem kontrollerer hvem i Matrix, det er det store spørgsmål. Hvem taler sandt? Er der nogen, som overordnet styrer begivenhederne i denne tekno-mytologi? Oraklet synes at have mest styr på tingene, hun kan se ind i fremtiden og har visdomsord til alle, men hun er selv et program, og hun er ikke selv sikker på, at hendes ”plan” vil virke. At Neo virkelig vil triumfere.

Matrix’ onde ånd, Agent Smith, håner til sidst Neo med en djævelsk udfordring:

- Tror du virkelig, at du kæmper for noget? Fred, Sandhed? Kærlighed? Ved du det overhovedet? Illusioner Mr. Anderson. De midlertidige konstruktioner af et skrøbeligt intellekt, der desperat forsøger at retfærdiggøre en eksistens, der er uden mening og formål. Alle lige så kunstige som Matrix selv, selvom kun et menneske kunne opfinde noget så fladt som kærlighed. Hvorfor kæmper du?

- Fordi jeg vælger at gøre det, svarer Neo.

Ikke et særligt overbevisende og tilfredsstillende svar i et bibelsk perspektiv. Vi kæmper mod synden og mod det onde, ikke fordi vi blot vælger at gøre det uden at vide hvorfor. Vi er en del af Guds store frelseshistorie, og han har kaldet, udsendt og udrustet os til kampen.

Kristendommen har altid afvist et lukket deterministisk syn, som lærer, at mennesket alene er et produkt af arv og miljø, gener og kemi.

Mennesket er skabt i Guds billede og står til ansvar over for ham. Men Bibelen understreger også Guds suverænitet og forsyn – Hans overordnede vilje og formål med skabelsen fører han igennem, og han lader ikke sit folk vandre formålsløst rundt, uvidende om dets opgaver, valg og endelige mål.

”I ham blev alting skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt. Han er forud for alt, og alt består ved ham.” (Kol. 1:16-17).

Matrix-trilogien er med alle dens religiøse symboler og filosofiske tanker et sandt festfyrværkeri rent filmisk. Den sætter tanker i gang, den rører ved de dybeste områder af tilværelsen med de helt store eksistentielle spørgsmål.

Neo som Messias-figur står stadigvæk tilbage som et stærkt symbol på Kristus, der ofrede sit liv for menneskeheden. Der med sit liv sonede menneskets synd. Her kan vi godt følge Matrix - det symbol bliver jeg aldrig træt af. Og det er sjældent gjort bedre end netop i disse film.