FILManmeldelse:
Inception

Af Carsten Thomsen - KP 03-2010

Kender du den følelse af at vågne op fra en meget “levende” drøm og kort tid efter være lidt i tvivl om, hvorvidt tingene faktisk er sket eller hvad der var drøm og virkelighed?

Vor underbevidsthed er en underlig størrelse, minder ligger der i årevis slumrende og nogle gange dukker de op i vore drømme - dejlige minder eller frygtelige oplevelser, tvangstanker, besættelser.

Vel, Inception leger med denne grænse mellem drøm og virkelighed. Den fore-stiller sig en tid, hvor vi via medikamenter og slanger kan koble os sammen og træde ind i hinandens drømme. Inception er titlen - for det handler om en gruppe mennesker, der vil trænge ind i en persons underbevidsthed, mens han drømmer, og placere en ide der - og i denne film er det en ide om, hvad personen skal gøre med sin fars finansimperie, når faderen dør.

Egentlig er det bare afsættet for historien, for mere og mere kommer filmen til at handle om ham, der er drivkraften bag “kuppet” - The inception. Det er sådan set hans skæbne vi knyttes mest til følelsesmæssigt. Han har sammen med sin kone eksperimenteret med drømmeland i lang tid - så lang tid, at da konen kommer tilbage til virkeligheden slet ikke opfatter den som virkelig, men som en drøm. Og hun begår til sit selvmord - da det er en måde, hvorpå hun tror, hun så vil vågne af drømmen. Denne fortid trænger sig ind i hans drømme. Han kan ikke slippe minderne om hende.

Man skal holde tungen lige i munden for at følge med - da det udspekulerede team trænger ind i en mands drøm - og bevæger sig tre lag ned i hans underbevidsthed - så handlingen foregår pludselig på tre niveauer - der alle er afhængige af hinanden. Vel, det kan ikke rigtig forklares. Det skal ses!!

Har man set The Matrix eller Evigt solskin i et Pletfrit Sind, så har man lidt en ide om, hvad man går ind til i Inception. Og det er samtidig en imponerende flot action-film, der tager vejret fra en flere gange. Inception har været sommerens mest omtalte film - lavet af instruktøren Christopher Nolan, der også har lavet de to seneste Batman-film. Han kan i den grad sit håndværk.

Mit problem med filmen var, at jeg ikke helt blev involveret i personernes skæbne - det er et stort tankeeksperiment, men historien bliver ikke så vedkommende.

Stopfodret med fantasier
I og for sig er filmen vel en kommentar til den medie- og underholdningskultur, vi befinder os i. At se film handler jo om at træde ind i en fantasiverden og leve sig så meget ind i den, at man ikke kan slippe filmen igen bagefter. Det bliver en fysisk og metafysisk oplevelse, hvor man også kan drømme om filmen bagefter og blive påvirket af det, der foregår på lærredet.

Vi lever i en tid, hvor der er mange muligheder for at træde ind i fantasiverdenen - computerspil, film - og nu 3D for at gøre illusionen endnu mere “virkelig” - vi kan engagere os i mange historier og fortællinger - flygter vi fra virkeligheden, eller er det kun sund adspredelse? Hvordan påvirker det os? Bliver vi overfodret, så vi har svært ved at engagere os i det “virkelige” liv - der, hvor vor egen fortælling, bliver fortalt?
Inception får en til at stille mange spørgsmål til tilværelsen.