Af Carsten Thomsen - KP 01-2004

Jeg er faldet pladask for filmen Find Nemo og kan kun finde positive tillægsord om denne digitale tegne-filmsfabel i havets dyb.

Filmen bobler af fantasifulde og sjove scener, samtidig med, at det er et rørende moralsk og spændende eventyr.

Find Nemo handler om koralfisken Marlin, som vi i starten ser miste hele sin familie, da de bliver angrebet af en større fisk. Den eneste, der overlever er den nyfødte Nemo, som derefter vokser op under faderens overbeskyttende finner.

Nemo prøver at vriste sig fri – han gør oprør, svømmer i trods væk fra koralrevets beskyttelse – og ender med at blive indfanget og sat iakvarium.

Nu begynder Marlin imidlertid at vise karakter, idet han begiver sig ud på en farefuld og eventyrlig jagt og søgen efter sin søn.

Far-søn-forhold
Beskrivelser af forholdet mellem en fader og en søn er fortalt mange gange på film, men ofte er det en fortælling om bitterhed, kulde og sår, der ikke vil hele. Find Nemo bæres i stedet af en faders selvopofrende kærlighed til sin fortabte søn.

At havet er et farligt sted får vi slået fast i starten af filmen, men også i flere andre ret uhyggelige scener. Jo, dit barn kan godt blive skræmt ind imellem.

På sin rejse får Marlin følgeskab af Dora, en fisk, der lider af korttidshukommelse, og hun må derfor hele tiden blive mindet om, hvad Marlin er i gang med.

De to møder også en gruppe hajer, som har dannet en selvhjælpsgruppe i forsøget på at ændre sig fra dødelige hajer til skikkelige naboer – deres motto er ”Fish are friendly, not food”. (Her stikker han lidt til psykologien).
De slår følgeskab med en række skildpadder med cool-accent ”Heeii duuuuuuude”. Og de ender ved filmens slutning i hvalens bug – med en tydelig henvisning til både Jonas’ bog og Pinocchio.

Opfindsomheden kender ingen dybder. Det er en ren fryd at iagttage de små detaljer, mange af dem tydeligt henvendt til de barnlige voksne sjæle, der har slæbt afkommet med som en god undskyldning for selv at kunne nyde filmen.

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at faderen forenes med sønnen – og begge bliver de modnet af deres oplevelser og har fået lært lidt mere om livets muligheder og farer.

Historie på et højere plan
Det er som om, at instruktøren gerne vil løfte denne fortælling op på et højere plan, idet han får alle havets fisk og himmelens fugle til at genfortælle historien for hinanden.

”Har I hørt om Marlin, der søger efter sin søn?” fortælles det ivrigt under havet og historien om faderens kærlighed bæres af pelikanerne helt hen til Nemo, som får nyt håb. Hele skabningen bliver en del af historien, er med i fortællingen.

Lige under overfladen er det derfor nærliggende også at lade denne allegori blive en sprudlende meditation over den opofrende kærlighed, som kommer stærkest til udtryk i bibelens Gud, der opsøger og frelser det fortabte.