Af Carsten Thomsen - KP 01-2009

Har du hørt, at den og den har gjort det og det?
- Er det sandt? Hvor ved du det fra?
- Det har en af mine venner fortalt mig. Hun hørte det vist fra moderen.
- Hold da op. Sørgeligt, men det kommer egentlig ikke bag på mig.

Mon ikke vi alle har været part i en sådan samtale? Dommen over næsten er allerede faldet, inden vi overhovedet ved noget med sikkerhed. Mistanken, mistilliden og tvivlen er sået, rygter og sladder breder sig som gift imellem os.

Det er udgangspunktet for det fortættede drama, der udelukkende foregår inden for murene på en katolsk skole og den tilhørende kirke i Bronx, New York i 1964. I åbningscenen holder den nye præst, Fader Flynn (Philip Seymour Hoffman), en prædiken om tvivl - så vi slet ikke er i tvivl om hovedtemaet.

Filmen foregår i et blæsende efterår - og det er forandringens vinde, som den diktatoriske forstander søster Aloysius (Meryl Streep) hele tiden forsøger at stænge i for. Symboliseret i det altid åbne vindue i hendes kontor, som hun må lukke til. For forandring er i Aloysius’ verden stort set altid lig med verdslighed. Synd. Ondskaben selv.

Det er Fader Flynn, der bringer reformer med sig, så han er hovedfjenden i Aloysius’ verden. Da præsten viser en særlig interesse for en af drengene på skolen og en dag kalder ham op på sit kontor - og eleven vender tilbage lugtende af alkohol, fælder forstanderen hurtigt dommen.

Tilskuerens bevidsthed om pædofili-skandalerne i den katolske kirke gør, at vi også ser på Fader Flynn med mistro. Men han benægter med stor overbe-visning alle anklager, og selvom søster Aloysius ikke har nogle konkrete beviser er hendes korstog uafvendeligt, båret af hendes skråsikre tro på egen sunde dømmekraft og ufejlbarlighed.

Midt mellem de to kamphaner står søster James (Amy Adams), der kæmper med tvivl og anfægtelser. Hun ønsker at tro på præstens uskyld, men er også underlagt Aloysius’ dominans. Det er hende, vi identificerer os med, som hun prøver at stykke de forskellige brikker sammen. Vi ønsker som hende klarhed, en afgørende tilståelse og domfældelse, der fjerner enhver tvivl - og her ligger filmen spændt ud mellem tvivl og tro.

Doubt er baseret på et teaterstykke - og der er tale om et ret stillestående kammerspil, der dog eksploderer i korte øjeblikke i scener, hvor hvert ord er som kugler, der sendes af sted med stor styrke.