Af Carsten Thomsen - KP 03-2007

C. B. Whites amerikanske børnebog Charlottes Web har længe været en klassiker - i hvert fald i den engelsk-talende verden. Nu er den bragt til live på lærredet med imponerende digitale effekter. (Bogen er også i samme anledning genudgivet på dansk med titlen Charlottes Tryllespind). Den hed i en tidligere udgave "Grisen der ikke ville dø".

Charlottes Web er historien om grisen Wilbur og venskabet med edderkoppen Charlotte. Pigen Fanny redder i starten af filmen Wilbur fra at blive slagtet. Fanny lover sin far at passe godt på Wilbur. Det går ikke så godt, så grisen bliver sendt over til naboens lade, hvor den kan være, indtil den er stor nok til at blive slagtet.

I laden finder Wilbur ikke nogen venner - ingen af de andre dyr gider lege med ham. Men så hører han en stemme fra oven “Vær hilset” - det er Charlotte, som siger goddag og bliver Wilburs nye ven. Det er ikke et venskab på lige fod, for Charlotte er den kloge og vise, der mere bliver en mentor og vejleder for den naive, men godmodige Wilbur.

Charlotte lover at ville redde Wilbur fra at blive slagtet - og hun spinder derfor et ord i sit spindelvæv, ordet: Some Pig. Sikken en Gris. Det vækker stor opsigt på gården. Landmanden er forundret over dette mirakel, og spindelvævet får endda mediernes opmærksomhed. Men de voksnes hukommelse er kort og snart er grisen glemt igen. Så Charlotte spinder videre og Wilbur får flere ord med på vejen.

Her et afsnit fra bogen:

Wilbur var en gris, enhver ville være stolt af at eje. En dag kom der over hundrede mennesker, der stod ved hans indhegning og beundrede ham. Charlotte havde skrevet ordet Strålende, og Wilbur så virkelig strålende ud, som han stod der i det gyldne solskin. Lige siden han var blevet ven med edderkoppen, havde han gjort sit bedste for at leve op til sit omdømme. Da der stod Sikke en Gris i Charlottes net, havde Wilbur gjort sit bedste for at svare til betegnelsen. da der stod Fantastisk i Charlottes net, havde Wilbur prøvet at se fantastisk ud. Og nu, da der stod Strålende, gjorde han alt, hvad han kunne for at stråle.

Wilbur kommer til sidst på dyrskue - og Charlotte følger med og spinder det sidste ord om Wilbur: Ydmyg. For det er Wilbur virkelig. Og han vinder prisen ved dyrskuet og med den opmærksomhed reddes han fra at blive slagtet.
Alt spinderiet har dog tæret på Charlottes kræfter. Og da hun samtidig har haft travlt med et ægspind bukker hun under og dør. Ud af ægspindet kommer der masser af små edderkopper, men Wilbur må sande, at han ikke igen finder en ven som Charlotte.

Wilbur glemte aldrig Charlotte. Skønt han elskede hendes børn og børnebørn højt, var der ingen af de nye edderkopper, der helt kunne overtage hendes plads i hans hjerte. Hun var i en klasse for sig. Det er ikke så ofte, man møder en, der både er en sand ven og er god til at skrive. Charlotte var begge dele.

Charlottes Web er historien om selvopofrende kærlighed. Om en ven, der er villig til at ofre sig, og samtidig indgyder mod og selvtillid. Det er en velsignelse at få en sådan ven (man fristes til at sige, at denne ven har vi fået i Jesus og hans uselviske kærlighed), og det er en velsignelse at blive en sådan ven for andre.

Filmatiseringen er i det store og hele tro mod romanen, selvom den ikke kan få mange af de fine samtaler og pointer med fra bogen. Til gengæld er filmen sjov og mere livlig, for man har gjort mere plads til de andre dyr i laden.

Det er svært for filmagerne at gøre en edderkop indtagende, men det opvejes af valget af Julia Roberts som Charlottes stemme i den amerikanske version. En varm og klog film for børn...og voksne.