Den kristne og TErapi:
Gestaltterapi

Af Astrid í Hjøllum Christensen - KP 01-08

Jeg vil i denne artikel beskæftige mig med den terapiretning der hedder gestaltterapi, selve ordet gestalt betyder ”at danne helhed”. Allerførst vil jeg give et kort historisk tilbageblik på getaltterapiens oprindelse.

Gestaltterapien blev udviklet i USA, og den blev første gang skriftlig gjort i 1951 af Frederick Perls, Ralph Hefferline og Poul Goodline. Det er først og fremmest Friedrick Perls (kaldet Fritz Perls) man forbinder med gestaltterapi. Fritz Perls var en meget velfunderet og anerkendt jødisk psykiater og psykoanalytiker.

Oprindeligt blev gestaltterapi udviklet som et oprør mod psykoanalysen. Psykoanalysen tror, at vi mennesker har en indre styring/drift, der bestemmer hvordan vi mennesker fungerer, denne tankegang forkaster gestaltterapien.

I gestaltterapien tror man, at vi mennesker er foranderlige, dynamiske, ansvarlige for vort liv, at vi er skabt til meningsfuld kontakt med vores omgivelser, at vi er afhængige af vore medmennesker, at vores personlighedsdannelse er en proces, og at det er i kontakten med andre mennesker, at vi og vore omgivelser forandres. Man mener desuden, at psykisk lidelse opstår, når mennesket af en eller anden grund ikke kan opretholde en levende kontakt med sig selv og sine omgivelser.

Gestaltterapien så lyset i Danmark i slutningen af 60´erne og først i 70´erne. Denne nye terapiform passede godt ind i 60generationens oprør imod gamle undertrykte livsformer.

Gestaltterapien repræsenterede, ligesom ungdomsoprøret, frisættelse af individet, og den så underdanighed og afhængighed som en slags psykisk sygdom, hvorimod oprør blev set som sund og konstruktiv adfærd. Der blev opmuntret til egocentrisk opførsel i form af spørgsmål og påstande som ”Hvordan føler du?” ”Hvad vil du?” ”Du er ikke sat i verden for at leve op til andres forventninger” og ”Hvis du føler sådan, så gør noget ved det”. Gestaltterapien blev på kort tid identificeret med normbrud, konfrontation, selvrealisation og afreagering af følelser uden for megen refleksion.

Terapeutisk bøn
Friedrick Perls lavede en bøn der hedder ”gestaltterapiens bøn”:

Jeg gør det, jeg vil, og du gør, det du vil,
Jeg er ikke sat i verden
for at leve op til dine forventninger
og du er ikke sat i verden
for at leve op til mine.
Du er dig, og jeg er mig,
skulle det ske, at vi finder hinanden
er det smukt,
hvis ikke, er der ikke noget at gøre ved det.

Når vi i dag snakker gestaltterapi, lader det sig ikke gøre at beskrive den som en bestemt terapiform, idet den har mange ansigter, alt efter hvilken terapeut man går hos, og den har udviklet sig så den passer ind i vores danske kultur. Heldigvis er den også med tiden blevet mere reflekteret. Derfor er der også en vis forvirring, omkring hvad gestaltterapi egentlig er. Jeg kan ikke i denne artikel komme med en fyldestgørende redegørelse for gestaltterapi, men jeg kan give nogle hovedtræk og nogle af de problemer vi som kristne kan have overfor denne terapiform.

Man forsøger i gestaltterapien at give klienten mulighed for at forholde sig til sig selv og sine dilemmaer i livet. Man spørger f.eks. Hvad vil du med dit liv?, hvordan vil du bruge din tid?, hvad slags menneske vil du være? o.s.v. Desuden forpligter terapeuten sig til, at klienten bliver bevidst om de valg, han eller hun tager, og til at hjælpe klienten til at vælge det, der er meningsfuldt for klienten. Der er i denne kontekst ikke nogen rigtige eller forkerte valg, dette er op til klienten selv at bedømme. Man mener desuden, at ved ikke at vælge eller lukke øjnene overfor valget, vil man opleve meningsløshed i sit liv.

I gestaltterapi tager man udgangspunkt i det der sker her og nu, det vil sige, at fokus er klientens oplevelse af situationen. Man søger ikke at finde årsager eller forklaringer på det skete i klientens liv, og det er ikke meningen at klienten skal lave om på sig selv – men opdage sig selv. Dette bliver i gestaltterapien udtrykt i denne sætning ”Når du bliver (opdager) hvad du er, forandres du”. Det er ikke tilladt for terapeuten at komme med gode råd eller have forudfattede meninger om klientens liv. Terapeuten må acceptere at klientens virkelighedsopfattelse ikke nødvendigvis er den samme som hans egen.Ud fra dette mener man at klienten vil have mulighed for at opdage sig selv, og dermed forandre sit liv, så det bliver mere hensigtsmæssigt og realistisk for sig selv.

Medfølelse og ansvar
Gestaltterapien adskiller sig på nogle punkter fra andre terapiformer idet den advarer imod at vise for megen empati og at rumme klienten for meget, så man ikke udfordrer klienten. Den hævder, at vi meget let kan blive alt for optaget af, at forstå årsagen til lidelserne og dermed hindre klienten i at handle. På denne måde kan man også komme til at understøtte evt. narcissistiske tendenser i den enkelte.

Denne terapiform mener ikke, at man kan afskaffe smerten, angsten, skylden, tvivlen – men vi kan vælge i forhold til det og dermed leve meningsfuldt med det. Jeg tænker, at man nogle gange i kristne kredse kan komme til at gå for langt med andre mennesker. Sikkert fordi vi lægger vægt på ”at gå en ekstra mil”.

Vi glemmer, at der også i bibelen tales om at stå til ansvar. Dette må også gælde at stå til ansvar overfor vores eget liv. Der står i Ordsprogene 27:56: Hellere åben irettesættelse end skjult kærlighed. En vens hug er velmente, en fjendes kys er falske.

Jeg tænker nogle gange, at vi også i kirkerne rummer mennesker som kæmper med alle mulige ting i deres liv, og nogle gange kæmper folk også med ting som i virkeligheden handler om, at de skal tage ansvar for egne liv. Det kunne f.eks. være at have urealistiske forventninger til livet og andre mennesker, og dermed udvikler man sig til et krævende menneske for andre. Nogle gange er vi bange for at udfordre mennesker til at vende om i deres liv. “Den, der irettesætter et menneske, ender med at vinde større yndest end den, der smigrer.” Ordspr. 28:23.

Det kendte afsnit i Kol. 3:1217 nævner også både barmhjertigheden og formaningen:

Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!

Jeg siger ikke, at vi ikke skal have medfølelse med folk og ydmyghed overfor andres situation, men nogle gange, tror jeg det kunne være godt, hvis vi blev bedre også til at hjælpe andre med at se uhensigtsmæssig adfærd i deres liv.

Kontaktafbrydelse
I gestaltterapi bruger man det begreb der hedder kontaktafbrydelser. Det vil sige at man mener, at den virkelighed som klienten oplever i hverdagen vil udspille sig i terapirummet. Hvis en klient for eksempel er paranoid, mener man i denne terapiform at man vil se det i samtalen klient/terapeut imellem.

Et eksempel på en kontaktafbrydelse kunne være det man kalder projektion. Projektion vil sige, at klienten tillægger andre personer motiver eller følelser, som de ikke har, men klienten tror, at de har det, fordi klienten selv har det.
F.eks. kan klienten være vred på en person, men påstå, at det i virkeligheden er denne person, der er vred på klienten. Dette gør vi alle til en vis grænse, men for nogle bliver det hæmmende for livet. Vi gør det for at fralægge os ansvaret og beskytte os selv med vores eget liv og mangler.

En anden kontaktafbrydelse kunne være det man kalder retroflektion. At retroflektere betyder bogstavelig talt ”at vende sig skarpt tilbage mod”.
Klienten retter alt ind imod sig selv, der er ingen filter. Når mennesker omkring ham siger eller gør ting imod ham, vil han altid tage ”skylden”. Dette er også en adfærd, der er stærkt uhensigtsmæssig og hæmmende, hvis dette sker i for stor udstrækning.

Disse to kontaktafbrydelser er blot to af flere, og en forenklet forklaring på fænomenet. I terapirummet tror man, at disse kontaktafbrydelser vil blive synlige, og ved at bevidstgøre klienten om hvad der sker, bliver klienten i stand til at handle anderledes og mere hensigtsmæssigt, når dette sker i klientens hverdag.

Lavt selvværd eller overmod
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at denne terapiform gavner mange, og også har sin berettigelse i kristne kredse. Særlig hvis man f.eks. har et lavt selvværd, har svært ved at sætte grænser eller er for flink, kan det være godt at blive støttet i sine valg og stå ved sine valg. Også hvis man er overmodig, for stolt eller arrogant, kan denne terapiform udfordre en til det modsatte. Det kan være rigtig godt at blive bevidst om sine valg for at kunne vælge anderledes.

Bibelen siger ikke, at vi ikke skal holde af os selv. Tværtimod fortæller Bibelen ofte, at vi er dyrebare i Guds øjne. I første Mosebog 1.26. skaber Gud mennesket i sit billede og i vers 31 står der ”Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så hvor godt det var.” Gud kender hver en tåre, vi fælder, så selvfølgelig har han omsorg for os.

For megen plads til ens ego
Men vi lever i en tid, hvor der synes at være mere og mere plads til at dyrke vores ego. Vi mener at have retten over vores eget liv, og der ingen der skal bestemme over os. Vi er ikke længere tilhængere af autoriteter, vi har altid lov at forholde os kritiske, vi har lov at bevare vor integritet, og på mange måder tager vi os selv mere højtideligt end vi gjorde før. På mange måder har vi det næsten for godt, meget i vores liv kommer til at handle om at realisere os selv.

At gå på arbejde handler ikke længere om at tjene til dagen og vejen. Vi føler ingen forpligtigelse i forhold til familie og venner. Vi kender knap nok ansigtet på vores nabo. Der er flere og flere ting der er relative og acceptable, og i kristne kredse integrerer vi også disse holdninger. Det paradoksale er at vi oplever flere og flere, der oplever slemme personlige kriser, skilsmisse, depression, spiseforstyrrelser og alkoholisme, og dette er kun få eksempler.

Elsk din næste
Selvom der er dele af gestaltterapien, der giver mening, og som kan bruges til mennesker, der går igennem kriser, er der også dele som i den forkerte sammenhæng kan opmuntre til det egocentriske, der bor i os alle.

Hvis bare man kikker på gestaltterapiens bøn, indeholder bibelens budskab langt mere end, at ”det er smukt hvis vi kan mødes”. Bibelen befaler os at være noget for vores næste. Du skal elske din næste som dig selv, er bare et af mange vers, der befaler os at være noget for andre. Der står også i Matthæusevangeliet 5.44: “Elsk jeres fjender og bed for dem der forfølger jer”, og der står længere nede i teksten ”Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente?”. Gud befaler os noget, som ikke engang er muligt for os selv, hvor mange af jer elsker jeres fjender?

Gud skelner ligeledes mellem rigtigt og forkert, Jesus døde på korset netop, fordi vi gør forkerte ting. Derfor er det absurd at tale om, at man ikke må bedømme rigtig og forkert, vi har jo netop fået Helligånden fra Gud til at vejlede os om rigtigt og forkert. Det er også absurd, at tro at vi som mennesker, får det bedre ved ikke at tale om rigtigt og forkert. Det eneste der sker, er at vi bliver endnu mere forvirrede, end vi er i forvejen. Ved at ophæve rigtig og forkert kan vi jo pludselig ikke regne med noget, fordi alt bliver relativt. Vi gør os Herre over vort eget liv. Vi mennesker har brug for retningslinjer.

Vi må heller ikke glemme at Gud er en autoritet, og Hans vilje for vores liv står over vores egen vilje. Gud siger i sit ord i Matthæusevangeliet ”Søg først Guds rige og Hans retfærdighed, så skal alt andet gives jer i tilgift”. Jeg tror, at den virkelige fred findes i Bibelen, og de løfter vi har fra Gud. Gud kender os langt bedre end os selv, og Han har ikke lovet os et liv uden smerte, men Herren Jesus kender til smerte og derfor vil Han også hjælpe os, om end det ikke nødvendigvis er på vores egen måde.

Gestaltterapien kan give os nogle værktøjer, men vi må ikke glemme, at være kritiske og at supplere det med Guds ord, ellers mister vi freden og fodfæstet.
Vi vil alle opleve smerte i vores liv, nogle mere end andre, men lad os huske at bede til Gud om hjælp til at have evigheden for øje, og lad os tro Guds ord, når der står i Timotheusbrev 4.18 ”Ja, Herren vil fri mig fra alt ondt og bringe mig frelst ind i sit himmelske rige. Ham være ære i evighedernes evigheder. Amen!”, og i Fillipperne 4.6-7 ”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.”