Knæfald for teknologien

Af Carsten Thomsen- KP 02-00

Videnskaben forsker, teknologien effektiviserer, mennesket indretter sig”, var der en klarsynet mand, der engang sagde.

Processen ser vi gang på gang, dog uden at tænke forfærdelig meget over det. Vi er glade for mobiltelefonen, Internettet, foodprocessoren, bilen og tv’et - for de giver en effektivisering af hverdagen, som vi knap nok ved, hvordan vi skulle kunne leve uden - den medbringer løfter om større frihed, mere fritid, mere information og flere valgmuligheder osv.

Det er nemt at blive opslugt af et “high tech” samfund, og vi oplever det som en udfordring at trække grænser og sige nej til den seneste elektriske indretning, der blænder øjet og lover os en mere behagelig tilværelse.

Med ordet teknologi mener jeg alt det, som forskerne, videnskabsmænd, opfindere og teknikere giver os: Telefoner, maskiner, biler, elektrisk lys osv., men videre også den specialiserede viden og de teknikker, vi afprøver for at få tingene effektiviseret - organisations-modeller, teknokratiske institutioner etc.

Der er en tæt forbindelse mellem videnskaben og teknologien - men hvor videnskaben forsøger at kende og forstå tingenes sammenhæng, så er det teknologiens mål at ændre tingene, at effektivisere, gøre tingene praktiske og brugbare.

En bibelsk tilgang til denne teknologi bør tage udgangspunkt i skabelsen, for Gud kalder os fra begyndelsen til at være forvaltere af hans skaberværk. Som en del af kulturopgaven bruger vi teknologien til at underlægge os skaberværket, og for så vidt kan vi betragte den i et positivt lys.

Går vi langt tilbage i historien, har naturen været det miljø, som den tekniske udvikling har taget udgangspunkt i, og naturen fastsatte på mange måder normen for vor levevis. Fx. var længden på arbejdsdagen stort set afhængig af, hvornår solen stod op og gik ned - traditioner og sociale roller for mænd og kvinder, børn og ældre udgjorde før i tiden også større begrænsninger på vores levevis. Men i den moderne verden, er naturen, traditionen og sociale normer ikke længere så afgørende. Vi arbejder så længe lyset er tændt, og computeren virker - vi rejser mere, og søndagen tages i brug til arbejde og indkøb. Hvad vi gør, hvordan vi gør det, hvor og hvor længe vi gør det er i høj grad bestemt af teknologien - ikke af naturen eller sociale traditioner. Det er det jeg mener med, at vi lever i teknologiske omgivelser.

Og for det meste er det jo en god ting. Hvem vil i dag leve uden moderne faciliteter, eller i en tid, hvor ens sociale status eller køn satte enorme begrænsninger på ens muligheder i verden? I den forstand har teknologien jo frigjort os og tjent til vort bedste.

Teknologien - herre over os?
Selvom den nye teknologi gør tingene mere effektive, så må vi spørge os selv, om der altid er tale om “fremskridt” - om teknologien tjener os - eller vi indretter os efter teknologien, og den får herredømmet over os? Jeg er ikke ude på at være maskinstormer, men der er helt klart aspekter ved teknologien, som bør få os til nogle gange at sætte en kæp i industrialiseringens hjul.

1. Teknologien - positive og negative sider:
I den nu klassiske bog om Teknologi “The Technological Society” advarer den kristne sociolog, Jacques Ellul om, at teknologiske fremskridt altid har en pris - at det godt nok løser et konkret problem, men skaber flere end det løser, og at de teknologiske goder ikke kan adskilles fra de destruktive virkninger og uforudsete konsekvenser.

Dette ser vi fx med produktionen af biler - friheden til at blive transporteret længere og mere behageligt er koblet sammen med bilens forurening - TV’et underholder, men samtalerne i familierne blive færre.

De negative konsekvenser af en ny opfindelse går måske først op for menneskeheden generationer efter, at folk blev “velsignet” med den. Munkene i Middelalderen opfandt uret for at tilføre mere præcision i deres syv daglige andagter i tjenesten for Gud - men de vidste ikke, at uret senere blev brugt i tjenesten for usselt mammon i en streng regulering og effektivisering af håndværkernes arbejde.

Da computerne på forskellige universiteter startede med at blive forbundet for at overføre videnskabelig data, var teknikerne vist ikke klar over, at pornografi ville blive en kæmpe-industri på det globale netværk, internettet.

2. Teknologien er et løbsk tog:
Der er en tendens til, at vi håbløst udbryder: “Vi kan ikke standse den hastige udvikling - vi bliver bare nødt til at stige på toget”. Der er noget nærmest deterministisk over teknologien. En ond cirkel, hvor teknologien udvikler teknologiske problemer, som kræver endnu mere avancerede teknologiske svar.

Sociologen Neil Postman beskriver i bogen Teknopolis, at i “redskabskulturen” stod teknikken helt i menneskets tjeneste, hvor nye redskaber blev udviklet ved et mere bevidst valg for at løse konkrete problemer, men nu i det teknokra-tiske samfund, så er der kun et mål tilbage: Effektivitet.

Teknologien følger en indre uafvendelig logik, som var det en naturlov: Hvis det kan gøres, så vil det blive gjort - og det hurtigst muligt. Genteknologien, der rummer så mange uhyggelige aspekter, følger denne indre logik.

3. Teknologien er universel:
Neil Postman kalder det amerikanske samfund for Teknopolis, et totalitært teknokrati, hvor teknologien inva-derer ethvert aspekt af den menneskelige eksistens - hvor Teknopolis har monopol på alle menneskelige gøremål.

Traditionelt landbrug erstattes af teknologiske løsninger, landets styre overtages af bureaukrater, eller teknokrater, sport og underholdning er domineret af teknologien, organisationer er afhængige af højt udviklet direct mail kampagner, kirkerne bruger PR-teknikker i evangeliseringen,
kristne bruger selvhjælps-teknikker til at regulere deres bønneliv og spiritualitet. Vi tænker i teknologiske værdinormer: Rationalitet, effektivitet, ting, der kan udnyttes bedre.

4. Teknologien som guddom:
Neil Postman er meget kritisk over for menneskers ukritiske måde at håndtere teknologien på.

Han skriver at “teknologien er en nidkær guddom i den forstand, at folk er overbevist om, at teknologien virker, at de stoler på den, at den holder sine løfter, at de bliver berøvet noget, hvis de ikke har adgang til den, at de er overlykkelige, når de er i dens nærhed, at den for de fleste mennesker arbejder på uransagelige måder, at de fordømmer de mennesker, som taler imod den, at de står overvældet over for den, og at de på en “frelst påny-måde” vil ændre deres livsstil, deres mål, deres vaner og deres relationer til andre for at tilfredsstille den. “

Det guddommelige er det, der indtager den centrale plads i vore liv, giver det en mening og et mål, og Postmans påstand er, at teknologien har erstattet de traditionelle guder. Folk kan prise Gud i kirken om søndagen, men mandag morgen er det teknologien, der frelser og bliver lovprist, og teknologien er deres håb for fremtiden.

Det er en barsk anklage. Men vi må spørge os selv, om denne altomfattende og dominerende tekno-gud er en, der bliver underlagt vores kritik, eller vi tankeløst tjener den og kun finder næring til vort liv hos den.

Kilder:
Teknopolis af Neil Postman (Findes på dansk)
The Technological Society af Jacques Ellul (Kun på engelsk).
Essay om Teknologi i The Complete Book of Everyday Christianity af Robert Banks.