fattigdom i danmark:
På samfundets bund

Af socialkonsulent i Frelsens Hær, Astrid í Hjøllum Christensen - KP 02-09

Jeg ved ikke hvor ofte, vi tænker på fattigdom i Danmark. Måske tænker vi på det til jul, når der bliver samlet ind. Måske kender vi en familie, der har det svært økonomisk, eller vores børn har en i klassen, der ser lidt anderledes ud.
Fattigdom er normalt ikke noget, der bliver forbundet med Danmark. Vi lever i et land, hvor der er finanskrise. Men samtidig lever vi i et land, hvor der altid er råd til en biograftur, pizza og modetøj. Modetøj til børn er også blevet i høj kurs; skolebørn har Nintendo-spil, mobiltelefoner og ipods som et ”must have”.

Børn bliver underholdt til den helt store guldmedalje, med wild- card til Tivoli, årskort til Lego land og en tur til Lalandia. Voksne bliver inviteret ud at spise, drikker god vin, går i teatret o.s.v. Danmark er ikke et land der forbindes med fattigdom.

Alligevel lever der i Danmark 60.000 fattige børn, dette er de registrerede, så har vi alle dem, der kæmper en hård kamp for at overleve, men ikke kunne drømme om at bede om hjælp. Jeg er klar over, at ordet fattigdom i Danmark er et relativt begreb, vi snakker jo ikke om børn med udspilede maver og kraftig underernæring.

Vi snakker heller ikke om børn på gaden uden husly, men vi snakker om børn, der bl. a p. g. a økonomi har det svært. Børn der ikke som en selvfølgelighed får kød til aftensmad, eller får frugt dagligt, børn der ikke kan deltage i normale sportsaktiviteter, fordi mor ikke har penge. Eller har svært ved at deltage til klassearrangementer, fordi beholdningen er løbet tør. For nogle familier er det at skulle til en børnefødselsdag, hvor de skal have en gave med til 40 kroner, det, der kan vælte læsset den dag.

Det kan være, at du sidder og tænker: Har det noget med os at gøre? Vi kanalligevel ikke gøre noget ved folks valg. De må have valgt forkert, når det ender sådan. Penge er vel heller ikke det vigtigste for et godt liv?

Problemet er bare, at skellet mellem rig og fattig i Danmark virker større nu end blot for 10 år siden. De fattige familier er blevet mere marginaliseret, fordi overforbruget er blevet så meget større i andre familier. Og de familier, der bliver ramt, kæmper en hård kamp, og til tider uretfærdig kamp. I 2005 blev der lavet en stor undersøgelse i Danmark, der pegede på, at en stor gruppe danskere havde det godt, der var fremgang. Men der var en gruppe, hvor det går den modsatte vej, hvor det går ned ad bakke socialt og økonomisk.

Undersøgelsen viste, at især arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, enlige forsørgere uden job og etniske minoritetsgrupper er ramt af fattigdom og social udstødelse. Undersøgelsen viste, at 2,3 % kan betegnes som socialt udstødte, fordi de ikke deltager på lige fod med andre i fritids-, faglige og politiske aktiviteter. Og 8 % skønnes for fattige.

Pengene styrer fritiden
Økonomi er omdrejningspunkt for rigtig mange ting i vores liv. Vil du deltage i en sportsaktivitet, en børne- teen lejr, i biografen, klassefest, have gæster til middag eller være spejder, spiller de økonomiske rammer en rolle. Man bliver, det vi i daglig tale kalder, socialt udsat, fordi der ikke er penge på kontoen. Jeg er klar over, at der også findes mennesker, der ikke er socialt udsatte, skønt de ikke har penge, men der er ofte tale om mennesker, der grundlæggende har mange andre ressourcer.

Socialt udsatte har ofte et meget sparsomt netværk, en ringe opvækst og er ofte enlig forsørger. Familierne har ofte en problematisk måde at leve på, der er totalt kaos indenfor flere områder af deres liv. Mentale lidelser, manglende evne til at sætte grænser for eget liv, dårligt selvværd, længerevarende arbejdsløshed, tidligt moderskab, papirløst samliv eller familier med fire eller flere børn(sammenbragte eller børn med flere forskellige) er blot nogle af de ting, familierne oplever. Nogle af dem oplever også tungere ting såsom misbrugsproblemer og vold.

Man taler om, at man skal have sociale og økonomiske kompetencer for at kunne videreudvikle sig. Problemet er blot, at disse familier ofte ikke sidder inde med disse kompetencer. De er ofte selv opvokset i en familie, hvor det er gået skævt. De har aldrig lært hvordan man skal klare sig i dette liv, og det er nærmest på forhånd dømt til at mislykkes. De fleste af dem oplever langt hen ad vejen at have det svært med det omgivende samfund, de har konstant konflikter. De oplever en hverdag med kampe med kommunen om rettigheder, og det ganske enkelt fordi tingene ikke fungerer for dem.

Vi ved, at børn har brug for et varmt, intimt og kontinuerligt forhold til sine forældre. Den sociale relation er afgørende for, hvordan barnet vokser op og klarer sig blandt kammerater og fagligt. Et højt konfliktniveau mellem forældrene og samfundet indvirker direkte på barnet. Barnet i en konfliktfamilie bliver udsat for krav og forventninger fra forældrene, som er modstridende, således at barnet ikke kan imødekomme forventninger fra den ene, uden at det går ud over forholdet til den anden forælder.

Derfor fanges barnet i en konflikt, hvor det står som en lus imellem to negle. Når forældre konstant har konflikter, enten far og mor imellem, eller med kommune, daginstitution eller er i økonomiske vanskeligheder, mister forældrene ofte overskuddet til at støtte og tage sig af deres barn. Der står barnet så alene. Barnet selv kæmper ofte selv med at tilegne sig faglige og sociale kompetencer.

Når man først får startet på problematikken, kan det virke endeløst. Man kan tænke, jeg kan ikke gøre nogen forskel. Det er alt for massivt til, at jeg kan gøre noget.

Eller man kan tænke om familierne, at de ikke er ansvarlige, de ligger som de har redt. De er snyltere, dovne og de bør tage sig sammen, derfor ligger det udenfor mit ansvarsområde.

Jesus levede på bunden
Men Jesus taler netop om bunden af samfundet, Jesus gik blandt de udstødte. Han udfriede den spedalske og rakte ud til den prostituerede, selv da han hang på korset, i smerte, rakte han ud til røveren og sagde ”sandelig siger jeg dig, i dag skal du være sammen med mig i paradis” (Lukas 23 v.43). Vi kan ofte romantisere Jesu død på korset. Men selv da han var i ufattelig smerte, rakte han ud til ”bunden af samfundet”. Dem ingen ønskede at have fællesskab med, dem alle for længst havde forkastet.

I Mat. 22 v. 36-40 står der” Mester hvad er det største bud? Han sagde til ham: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne.” Det er altså ikke nok, at vi som kristne elsker Gud, der er også et påbud om at elske vores næste. Jesus kalder os til næstekærlighed, han kalder os til at gå en ekstra mil for andre. Også dem som er udstødte af samfundet.

Det er ikke lovtrældom, jeg taler om, det er ikke ud af en pligtfølelse, men ud af taknemmelighed over, hvad vi selv er blevet givet. Og en bevidsthed om Jesu forbillede. Vores indstilling til næsten afslører vores kærlighed til Gud. Hvis vi har kærlighed til Gud, har vi et ønske om, at vores liv skal bære frugt, og vi kender vores forpligtigelse til at være lydig mod hans ord. Når man ser en ny - kristen, ser man en iver efter at lære Gud at kende, at være i nærvær med ham, at dele ud af hans ord og give videre af den kærlighed og nåde, vedkommende selv har fået lov til at erfare.

Vi er blevet givet frelsen, vi skal ikke dø, vi skal en dag være sammen med ham i evigheden, og her på jord får vi lov at opleve hans guddommelighed i vores hverdag. Det er en misforståelse, hvis man kun har tid til at leve for Gud i pligt, og glemmer at leve med ham, tilbede ham, og bevidst hvile i hans kærlighed. Der står, at vi er kaldet til ”at glædes i Herren altid”. Så der må gerne være masser af glæde i vores liv.

At blive set
Men kan vi gøre noget, der gavner social og økonomisk udsatte i Danmark? Det kan vi i Guds kraft og nåde. Børnene i disse familier har brug for at blive set og hørt, at der er nogen der er vidne til, at deres liv er hårdt og uretfærdigt. Og de voksne kan have brug for nogle sparringspartnere, nogle der gør dem opmærksom på, at livet kan være anderledes.

Det at blive set, kan være med til at lindre. Vi kan være indkluderende i vores liv, ikke danne kliker. Vi kan sørge for ikke at lave så dyre arrangementer, at alle ikke kan være med. Vi kan være lyttende og givende.

Jeg hørte en kvinde fortælle, at da hun var barn, blev hun banket af sin far. I nabolaget boede der en ældre kristen dame, her søgte kvinden ly som barn. Den ældre dame gjorde ikke andet end at give pigen småkager og mælk og lytte til hende. Da kvinden blev voksen stod denne kristne dames vidnesbyrd klart for hende. Siden hen har hun søgt hjælp i kirken.

Vi kan som denne ældre dame være et vidnesbyrd i det små, ved at tage os af det vi ser, ved at drage omsorg for mennesker omkring os. Det koster noget, men det giver velsignelse tilbage.