Genteknologi 6:

Kloning

Af Carsten Thomsen - KP 01-2007

Verdens første klonede menneske blev i går født på et hospital i Beijing. Hun vejede 4730 gram og har det efter omstændighederne godt. Babyen er en genetisk kopi af sin mor - eller rettere genetisk set er hun sin mors tvilling. Den nyfødte pige har ingen far, for der var jo ingen mand involveret i at kreere hende. Eller måske kan man sige, at hendes morfar vel er hendes genetiske far. Det var jo ham, der leverede halvdelen af arvematerialet, da pigens mor blev til.

Der går nok nogle år endnu, inden vi kan læse denne nyhed i vores avis. Hvis det overhovedet sker. Men i princippet ligger det inden for teknikkens muligheder, og der er da allerede forskere, som eksperimenterer på at klone menneskelige embryoner. Officielt endnu kun til brug for stamcelleforskning - men nogle har også åbent sagt, at de har intentioner om at forsøge sig med at klone mennesker.

De fleste vil nok instinktivt modsætte sig tanken. Det virker umiddelbart frastødende og forkert - men hvorfor? Denne artikel vil forsøge at samle nogle argumenter for og imod kloning.

Fremgangsmåden er i princippet den samme, som forskere bruger, når de kloner dyr. Man tager en celle, fx en hudcelle og fjerner kernen, hvor alt det genetiske materiale er. Kernen overføres til en ægcelle, der i forvejen har fået fjernet sin kerne og dermed arvematerialet. Den “nye” ægcelle opfører sig som et befrugtet æg og begynder at dele sig.

To ting kan nu ske:
1. Reproduktiv kloning: Det befrugtede æg kan nu transplanteres til en rugemor og resultatet bliver en klonet mand eller kvinde fra hudcellen.

2. Terapeutisk kloning: Det befrugtede æg deler sig i fire celler, og hver celle dyrkes separat i en petriskål. Resultatet bliver en masse stamceller, som man håber at kunne bruge til at udvikle organer (fx lever eller hjerte) til det menneske, som fingercellen blev taget fra. Eller stamcellerne kan måske sprøjtes ind i rygmarven på en lam person og derved helbrede vedkommende.
Vi vil i denne artikel ikke berøre terapeutisk kloning, da vi allerede i artiklerne om kunstig befrugtning og stamceller har argumenteret imod forskning på embryoner.

Enige om forbud
I øjeblikket er der bred enighed i verden om at forbyde kloning med henblik på at skabe genetisk identiske mennesker. Danmark har fx et totalt forbud mod at frembringe embryoner ved hjælp af kloning. Enkelte lande, fx Storbritannien, Sverige og en række asiatiske lande har tilladt terapeutisk kloning.

I forsøgene på at klone dyr har man siden fåret Dolly i 1997 stadig ikke den store succesrate med kloning. Ifølge Roslin Institute er der kun omkring én procent af de “rekonstruerede” embryoner, der resulterer i en fødsel. Og det er kun de tal, der er opgivet, når man rent faktisk har haft succes med kloning. Ofte dør det klonede dyr under graviditeten eller lige efter fødslen. Der er store problemer med genmutationer, svulster og andre unormaliteter.

Der kommer hele tiden rapporter om, at det er lykkedes at klone mennesker. For eksempel har et selskab, der hedder Clonaid, hævdet, at de i samarbejde med en bizar canadisk pseudo-religiøs sekt, Raeler, har produceret fem menneske-kloner. Det har dog ikke været muligt at teste DNA hos mødrene for at kunne bekræfte det. Og det lyder også som et stort bluff-nummer.
Så vi må passe på med ikke at blive alt for paniske og tro, at kloning er lige om hjørnet. Det ser ikke sådan ud.

Grunde til kloning
Fortalerne for kloning nedtoner på forhånd det unaturlige ved hele processen. I forvejen sker “kloning” jo, når enæggede tvillinger kommer til verden. Kloning er i princippet ikke så meget anderledes, lyder det. Hvis det bliver muligt at klone mennesker, hvorfor så ikke give muligheden for det. Der er flere fordele.

* Det kunne forbedre kunstig befrugtning, da man kun behøver at udtage nogle få æg i forbindelse med fertilitetsbehandling.

* Hvis både mand og kone er ufrugtbare og ikke kan få børn, kunne de ved hjælp af kunstig befrugtning få klonet en af dem selv.

* Hvis et barn dør, og forældrene ønsker at få et nyt barn, der er identisk med det første. Eller man blot ønsker en afdød “bragt til live” igen.

*Flere lesbiske og bøsser har fremført argumentet for kloning, så de kunne få et barn med samme genetiske materiale fra den ene af “forældrene”. De mener, at den naturlige seksualitet er en kulturel konstruktion, og at alle i et pluralistisk samfund selv må kunne bestemme, hvordan man skal reproducere sig.

* Der er også fortalere for en mere radikal eugenik eller arvehygiejne, hvor man kan spare samfundet for milliarder af kroner, hvis man avler genetisk “perfekte” kroppe. Med lidt fantasi kunne man også i fremtiden forestille sig klon-banker, hvor man kunne vælge at få et barn med samme arveanlæg som ens foretrukne idol - en kendt fodboldspiller, en topmodel eller nobelpristager. Organisationen Americans for Cloning Elvis har allerede planer om at få The King tilbage på benene ved hjælp af noget af hans DNA.

* Der er desuden drømmen om udødelighed ved at kopiere sig selv igen og igen.

De fleste af disse argumenter er udtryk for en dybt narcissistisk og selvoptaget tankegang, og præget af en nyttemoral, som alene tænker på at give mennesker større frihed og flere valgmuligheder.

Argumenter imod kloning
Det er klart, at vi kan vende os imod kloning af den simple årsag, at det vil medføre en masse-destruktion af menneske-fostre - og fostre, der unødvendigt som eksperimenter bliver bragt til livet med oddsene imod sig - deforme, med kræftsvulster, tidlig død osv.

Men det er kun et argument imod de tekniske problemer ved kloning. Lad os forestille os, at det en dag virkelig bliver muligt med stor succesrate at klone nye sunde og raske mennesker. Hvad skulle der være galt i det? Etisk Råd har argumenteret imod kloning, fordi rådet mener, at det vil være en krænkelse af menneskets værdighed og en krænkelse af fosterets moralske status - og i øvrigt have negative konsekvenser for mennesket at vide, at det er blevet til som en klon.

Disse argumenter kan vi tilslutte os, men vi vil i det følgende uddybe dem og begrunde dem udfra en mere specifik kristen etisk tænkning.

En væsentlig indvending imod kloning er den samme, som vi bragte op omkring kunstig befrugtning - nu blot i forstærket grad. Ifølge Guds vilje og planer er det at få børn en velsignelse af foreningen mellem mand og kvinde indenfor ægteskabets rammer, og det er Guds vilje, at forplantningen sker her.

Det sunde og værdifulde i dette er netop, at det kaster noget uforudsigeligt, mysteriøst indover forplantningen. Vi lader det være op til Gud og betror det nye liv, som måske, måske ikke bliver resultatet af foreningen mellem mand og kvinde, til Ham.

Kunstig befrugtning har allerede flyt-tet grænserne. Et frosset embryon på et laboratorium tingsliggør livsprocessen. Det nye liv ses nu mere som et produkt af menneskets egen teknologiske kontrol med befrugtningen. På trods af dette, så sker kunstig befrugtning i dag jo stadig traditionelt med en sammensmeltning af genetisk materiale fra en mand og en kvinde.

Ved kloning er det kun den enes genetiske materiale, der benyttes i befrugtningen, og det fjerner sig således biologisk i væsentlig grad fra den måde Gud oprindelig tiltænkte og planlagde forplantningen. Det er bioteknologisk set at strække sig uhyre langt for at sikre en “rettighed” til barnløse eller lesbiske eller andre med særlige behov - i stedet for at betragte det nyfødte barn som en Guds gave.

Kloningen ændrer hele den måde “forældre” og omverdenen relaterer til barnet på. Skillelinien mellem at “få et barn” og “købe et nyt produkt” bliver meget tyndere og risikerer fuldstændig at udviskes.

- Vi behøver ydmyghed over for det mysterium, som de kommende generationer er som mennesker. Vi må erkende, at de børn, der kommer efter os, ikke blot er et produkt, som vi skal omforme, skriver Gilbert Meilander.

At få et barn ved kloning er udtryk for, at forældrene selv ønsker at kontrollere og designe deres barn efter deres egne egoistiske ønsker. Måske at udleve sine egne uopfyldte drømme og forventninger gennem det nye barn, der ligner en selv. Hvilke psykologiske konsekvenser vil det have for barnet selv? Vi ved allerede en del om dette nye liv, hvordan det vil udvikle sig, fordi en anden har udlevet dets gener i forvejen. Det vil skabe et pres på barnet og en usikkerhed for barnet i opvæksten, idet det ser op til sin mor/søster eller far/broder.

Selvfølgelig er vor personlighed langt mere end vore gener. Vor personlighed og identitet er gaver fra Gud, og vi kan ikke fabrikere dem blot ved at kopiere et bestemt genmateriale. Men alligevel vil vi have et ret stort kendskab til, hvilken fremtid de måtte kunne gå ind i. Det placerer barnet i nogle meget ejendommelige familierelationer. Ens mor er måske ens søster - og ens far fra en tidligere generation? Det fjerner sig på en foruroligende måde fra hele Guds orden med familien.

Vi aner heller ikke noget overhovedet omkring de potentielle biologiske, mentale og følelsesmæssige problemer, der er ved at genskabe en voksen person - ved at lade “voksent” genmateriale “starte forfra”? Det synes som et højst risikabelt og unødvendigt eksperiment.

Mennesket leger Gud
Med kloning leger vi med mennesket efter forgodtbefindende. Ja, vi leger Ska-ber, vi gør krav på rollen som Gud, men i virkeligheden er vi kun i stand til at efterabe ham, parodiere Guds skaberværk, manipulere med det og reducere det til en teknologisk og mekanisk proces.

Vi tilraner os noget, der ikke er vores. Det er i bund og grund et oprør mod Gud, fordi vi ikke længere accepterer Gud som menneskets Skaber og Herre. Som den, der suverænt bestemmer, hvordan vi skal være. Vi ønsker ikke at bøje os for Ham, men prøver i stedet at løsrive os og bygge et babelstårn, der når op til himlen for at skabe os et navn.

Vi ønsker at dyrke skabningen i stedet for Skaberen. Vi foragter den svage og ufuldkomne. De navne, vi selv ønsker at skrive ind i vores himmel, hvor Gud er afsat, er de smukke, de unge, de rige, de berømte, de ressourcestærke, de kompetente. Dem vil vi gerne se flere af - dem beundrer vi, imiterer og ja, dem kloner vi og massefremstiller vi sikkert også, hvis det bliver muligt.