Alkoholmisbrug

Af Astrid í Hjøllum Christensen - KP 03-2010

Vi kender alle sammen dem, der sidder nede på bænken med guldøllen i hånden. Dem der allerede står i kø i Netto klokken 10 om formiddagen - ikke for at købe mad - men for at købe dagens første øl.

Dem som sidder og larmer og skaber sig tosset. Dem de fleste vælger at gå i en lang bue uden om. Man kunne i hvert fald ikke drømme om at sætte sig ned ved siden af dem og snakke.

Alkohol er et stort problem i Danmark, man mener, at det er et af vores tids største samfundsproblemer. Der er ca. 140.000 mennesker i Danmark, der har et alkoholmisbrug, og over 860.000 har et alkohol-storforbrug (med storforbrug menes der, at man drikker over Sundhedsstyrelsens anbefalinger).

Alkoholmisbruget behøver ikke at være så synligt som hos dem, der sidder på bænken. Der er mange børn i Danmark (ca. 122.000), der vokser op med forældre, der har et alkoholmisbrug. Børn, der prøver at dække over deres mors eller fars overforbrug af alkohol, børn, der ser deres mor eller far fordrukne i lange perioder af deres liv. Et misbrug af alkohol har store konsekvenser for misbrugeren selv, men også for børn og pårørende til alkoholikeren.

Men hvorfor bliver man alkoholiker? Hvordan er det at være barn af en alkoholiker? Og kan man gøre noget ved det? Og hvordan er vores syn som kristne på alkoholproblematikken? Der findes ingen lette løsninger, og i en artikel som denne kan det ikke lade sig gøre at belyse hele emnet fyldestgørende.

Dog vil jeg i de næste par artikler skrive et par tanker omkring alkohol og misbrug af dette: Hvordan er det at være alkoholiker, at få behandling og at leve i ædru tilstand? Børn og alkoholikeren? Pårørende og alkoholikeren? Og kirken og mennesker i nød?

Der er flere grunde til, at man udvikler et alkoholmisbrug. Og det kan være svært entydigt at sige hvorfor nogle udvikler et misbrug og andre ikke. Men man mener bl.a., at arv spiller en væsentlig rolle. Der er blevet lavet undersøgelser på enæggede og tveæggede tvillinger, der tydeligt peger på, at der er en vis mængde arv.

Hvis man har en far, der er alkoholiker, har man 3 til 4 gange større risiko for at udvikle et misbrug end øvrige. Det skyldes til dels, at man arver risikoen for at blive alkoholiker, og at man vokser op i et miljø, hvor der bliver drukket.

Den måde vi lever på, kan også være en risikofaktor. Hvis man arbejder i en kultur, hvor der bliver drukket meget, og har man et stresset arbejde, er risikoen større. På nogle arbejdspladser er det muligt at drikke i arbejdstiden, dette gør, at man pga. af livsstil er mere i risiko.

Fx har der været tradition for, at tjenere og kokke har haft let tilgang til alkohol, og dermed har de haft en større risiko for at udvikle afhængighed. Hos nogle kan kriser og nederlag være med til at gøre, at man drikker mere og dermed starter misbruget.

Psykisk sygdom spiller også en rolle. Man kan udvikle et sekundært misbrug, det vil sige, at man kommer til at drikke for at dulme symptomerne, eller fordi man mister sin dømmekraft pga. sygdommen. ( Man mener, at mellem 10 og 20 % af alle, som misbruger alkohol, samtidig har en psykiatrisk diagnose).

Personlighed og alkohol hænger sammen. Forskere har fundet ud af, at der findes to typer personligheder, som er særligt udsat for at udvikle et alkoholmisbrug.

Den ene type er typen, der er bange for konflikter; disse vil helst læne sig op ad andre. De er ofte forsigtige over for alt nyt. Typisk starter de med at drikke i voksenalderen. De drikker ofte tæt i perioder.

Den anden type har ikke omtanke for andre. De udvikler misbruget i teenagealderen, og kan finde på at køre bil stærkt beruset. De kommer desuden let i slagsmål og begår ofte kriminalitet. De drikker ofte i lange perioder.

Når det kommer ud af kontrol
Når man drikker alkohol igennem længere tid, sker der skader i hjernen, hvilket gør, at man ikke længere kan styre sit alkoholforbrug (også selvom man på forhånd havde besluttet sig for ikke at drikke mere end en genstand). Dermed er man blevet afhængig.

Når man drikker så meget, at man bliver afhængig, ændrer man sig gradvist. Man bliver meget optaget af at drikke, drikker hurtigere, man oplever ikke at kunne kontrollere sit alkoholforbrug, får større og større lyst til at drikke, man skubber andre ting til side for at drikke, drikker i flere dage uden pauser, man tåler større og større mængder alkohol, man får abstinenser ved ophør af druk, man bagatelliserer sit alkoholforbrug, og man oplever flere problemer i forhold til familien, arbejdet og vennerne.

Hvis man blot har et skadeligt forbrug af alkohol, og ikke er afhængig endnu, er der gode muligheder for at få hjælp via samtaler hos en psykolog. Det kræver dog, at man selv er motiveret for at få hjælp til at ændre livsstil og til at finde andre måder at hygge sig på end ved at drikke.

Har man derimod udviklet en alkoholafhængighed, er det lidt sværere at komme ud af det. Her har man ofte også brug for hjælp til at klare abstinenserne, og derefter kommer behandlingen, der skal forebygge drikkeriet og sikre, at man ikke får tilbagefald. Man siger, at det er svært at stoppe med at drikke, men det er endnu sværere ikke at begynde igen.

Derfor er det meget vigtigt at få forebyggende behandling.
Denne består bl.a. af psykoterapi (indsigt i årsagen til, at man drikker, og hvor store konsekvenser drikkeriet har), man får hjælp til at løse de sociale og familiemæssige problemer, som misbruget har ført med sig, og man bliver undersøgt for, om man har psykiske lidelser, som kan være årsag til misbruget.

Presset i samfundet
Igennem vores liv kan vi nok alle mindes en eller to, som vi enten kender eller kendte med hang til alkohol. Hvis vi hører deres livshistorie, vil vi nogle gange forstå, hvorfor de havnede der, men andre gange forstår vi dem ikke.

Mange alkoholikere kan fortælle om skammen ved at have et alkoholmisbrug, om en barndom med forældre der drak eller et seksuelt misbrug. Mange vil ikke kunne sige, hvornår deres drikkeri begyndte, blot at det startede et sted.

Det er lumsk, særligt fordi vi lever i et land, hvor alkoholen flyder i rigelige mængder, og det bliver ofte serveret for en. Man er nogle gange ligefrem kedelig, hvis man ikke kan tage sig et glas. Men for nogen kommer alkoholen til at fylde mere og mere. Og man begynder at drikke i det skjulte. Der er mange, der stadig kan passe et job, også selvom de drikker.

Det er her, det bliver farligt, fordi det er så svært at opdage og gøre noget ved, medmindre motivationen kommer fra en selv. I dette stadium har man også ofte afskåret sig fra venner og familie. Efterhånden bliver det mere og mere synligt, og her har man måske allerede pådraget sig skaderne af alkohol, som gør det så meget sværere at blive behandlet.

Hjælpe alkoholikeren
Alkoholikeren er utrolig svær for omkringstående at forholde sig til. Det vækker så mange følelser i os. Vi bliver på en gang overvældet af afmagt, afsky, foragt, medlidenhed, men også ofte hårdhed. Der er ofte blevet sagt om misbrugerne, at det er dem uden rygrad.

Bibelen taler om alkohol i form af vin og øl. Jesus forvandlede vand til vin, og da den fortabte søn i lignelsen vendte hjem, blev han ikke bebrejdet, at han havde festet og drukket alle pengene op, men blev modtaget med åbne arme.

Da Jesus mødte kvinden ved brønden og tolderen Zakæus, mødte Jesus dem med overbærenhed, selvom han vidste de levede i synd. Ikke dermed sagt, at Jesus retfærdiggjorde hverken druk eller at leve i synd. Men Han mødte mennesker med kærlighed.

Der står ”drik jer ikke fulde”, og i Ordsprogenes Bog 23,29–35 står der:

Hvem råber ak, hvem råber ve,
hvem har stridigheder, hvem har klageråb,
hvem har flænger uden at vide hvorfor,
hvem har triste øjne?
Det har de, der sidder sent oppe over vinen,
de, som kommer for at smage den krydrede vin.
Se ikke på vinen,
når den skinner rødt,
når den glimter i bægeret,
rigeligt flyder den!
Den ender med at bide som en slange,
spy gift som en hugorm.
Dine øjne ser sære ting,
og du taler forstyrret,
du bliver som en, der ligger ude på havet,
som en, der ligger på en mastetop.
»Jeg er blevet slået, uden at jeg følte smerte,
jeg er slået ud, uden at jeg mærkede det.
Hvornår vågner jeg? Jeg vil opsøge vinen igen!«

Der advares klart i Bibelen om, at alkohol i store mængder er skadelig for os, og vi skal holde os fra at være fordrukne. Men Jesu holdning til mennesker afspejlede langt mere kærlighed end bebrejdelser. Jesus færdedes blandt toldere og syndere. Han møder mennesket, der hvor det er, Han ser ikke kun på handling, Han ser også ind i hjertet, og ser hvad der ligger bag.

Hermed udfordrer Jesus os. For hvordan møder vi mennesket med alkoholmisbruget?

Møder vi mennesket med bebrejdelser og de må tage sig sammen? Eller møder vi dem med Jesu kærlighed og langmodighed. Han gik efter handlingen ikke efter personen. At møde et menneske i nød, betyder ikke altid at snakke dem efter munden.

Mange gange skal der også tales skarpt. Men man bliver nødt til at have håb for mennesker, og grundlæggende tro på, at der er håb. Mennesker bliver ikke mødt, hvis de får en følelse af, at de er opgivet, før man får begyndt.