Kristusmystik

Af Louis Nielsen - KP 02-09

Uffe Kronborgs ”Kristusmystik – om luthersk spiritualitet og helliggørelse” (Credo, 2008.) er en bog, som vi med lidt god vilje opfatter som en lærebog, en slags indføring i luthersk spiritualitet og helliggørelseslære.

På den måde er det en vigtig bog.

Den indeholder mange vigtige ting; de første kapitler om Den suveræne Gud og det, som Kronborg kalder Bibelsk Mystik (et ord som nærværende anmelder er meget forbeholden over for) er ligefrem fremragende, og det er der også meget i de efterfølgende kapitler, som er. Kronborgs tro må afgjort kaldes sund, bibelsk og evangelisk afstemt.

Hans bog kan der siges rigtig mange gode ting om, flere steder er den opbyggende, og hele vejen igennem er den oplysende, tankevækkende og udfordrende. Den er afgjort ikke sentimental eller floromvunden.

Vi får meget at vide, som vi ikke vidste før. Hans imødegåelse af ”Detblændende mørke” i Johannes af Korsets, Meister Eckhardts og Wilfrid Stinissens mystiske spiritualisme (side 120-123) er en lise for sjælen ligesom hans indvending mod Wikstrøms ”frem mod natten og lyset” primært gennem fordybelse, meditation og erkendelse” klart og tydeligt afbalanceres og holdesop mod Luthers korsteologi (side 123-125).

Alene de sider er hele bogen værd. Kapitlet om Helliggørelsen (side 125-150) er i alle henseender sundt og evangelisk og giver os en introduktion til, hvad helliggørelse bibelsk forstået er, som næppe kan være bedre.

Indholdsfortegnelsen giver os et godt overblik over, hvad bogen indeholder:

1. Indledning
2. En suveræn Gud (Gud den ophøjede og hellige; Gud den åbenbarede; Gud den inkarnerede og Gud den iboende) 3. Bibelsk mystik (Mystik som bibelsk terminologi; definition af Kristusmystik; Du omslutter mig på alle sider og bor i mit hjerte; Genfødelsen og Kristi anden inkarnation)
4. Kirkens hemmelige liv (Sakramental foreningsmystik; Ordet; Dåben; Nadveren; Lovsangen – fjerde nådemiddel?) 5. Det gode fællesskab (Brudemystikken, den store hemmelighed! Kærlighed er Herrens lue og åndelig kamp; Allerede bryllup – endnu ikke fest)
6. Den gode alenehed (Vær stille for Herren, hele jorden; Jesusmeditation; Ignatiansk vejledning; Retræte og tidebøn; Lys og ikoner; Kristuskransen, Jesusbønnen og Kontemplativ vandring)
7. Bøn og spiritualitet hos Luther (Meditation, bøn og anfægtelse; Sanselig sjælesorg; Udfordring fra mystikken og den indre vej: Idealet om ordløs bøn og kontemplation; Det blændende mørke – Guds bolig? Korsteologi)
8. Kristusmystikkens betydning for helliggørelsen (Retfærdiggørelse og helliggørelse; Hellig - som status og vækst; Identitetsspørgsmålet; Tre model-ler for helliggørelsens vækst: Kristus bor i os; Større syndserkendelse; Reel vækst; Mortificatio carnis – kødets dødelse;
9. Den nye jord, Kristusmystikkens kulmination.

Uenighed i sakramentsyn
Hvor jeg står af er i sakramentsynet. Ordet og ordets forkyndelse indtager førstepladsen, men det forekommer mig, at både dåben og nadveren tilskrives større frelsende betydning end jeg ud fra Det Nye Testamente mener at kunne se, de har. Realpræsensen er og forbliver for mig en vanskelighed ved det lutherske nadversyn, ligesom den genfødende betydning, dåben tilskrives, er det.

Både dåb og nadver er vigtige hand-linger uden tvivl; på en eller anden måde er Herren Jesus Kristus til stede, når vi samles om hans bord, men på en åndelig måde og ikke fysisk til stede i brødets og vinens skikkelse; ligeså både begraves vi med Kristus og opstår vi med ham i dåben, men det er ikke dåben, som initierer denne forening, men troen på Herren Jesus Kristus og overgivelsen til ham gør det; dåben er seglet på og den ydre bekræftelse på foreningen med Kristus i hans død og opstandelse.

Afsnittet om lovsang under Kirkens hemmelige liv (kap. 4) er fremragende; bare rigtig mange ville læse det og tage det til sig. Den måde, hvorpå Kronborg får “allerede nu og siden hen” ind i sin gennemgang af det kristne liv er også fremragende. “Allerede bryllup – endnu ikke fest” er en utrolig god måde at sige det på.

Spirituelle øvelser
I kap. 6, som Kronborg kalder Den gode alenehed, og som handler om spirituelle øvelser og ”teknikker”, ligger efter min vurdering og smag bogens største hurdle. Kronborg gør det absolut nænsomt og forsigtigt og bestemt ikke docerende, men alligevel oplever jeg sådanne øvelser som en omvej, mere end som en hjælp. En åndelig disciplin til at gennemføre et regelmæssigt bønsliv og som hjælp til at styrke forsættet om at leve et helligt liv er uden tvivl nødvendig og ønskelig. Øvel-ser, der hjælper med at samle opmærksomheden og fastholde den, er sikkert også en god ting, men nok ikkefor alle.

For mig er anførte øvelser og teknikker for fremmedartede, og forekommer det mig - sikkert i uvidenhed - kan de nemt blive mere en hindring end en hjælp i det personlige andagts-og opbyggelsesliv. Den kristendomspraksis og kristen-domsopøvelse, vi finder beskrevet i Det Nye Testamente, f.eks. i Hebræerbrevet indeholder ingen af disse ting. Her er det mere et spørgsmål om at betragte Jesus Kristus og fastholde storheden af hans person og hans frelsesværk, det handler om.

Måske er det tidens alt for lidt Kristuscentrerede forkyndelse og alt for tilfældige og udflydende forkyndelse af Guds frelsesvej, der skaber disse behov.
På en eller anden måde udarter megen kristendomspraksis i en alt for individualistisk og menneskecentreret retning; selv når man søger at være gudcentreret ender det alligevel med, at man bliver menneskecentreret.

Sandsynligvis er jeg både uretfærdig og uvidende og måske ogsså stædig, men alligevel forekommer det mig, at den simple og enkle vandring med Gud, som var et særkende for tidligere tiders prote-stantiske og navnlig evangelikale åndelighed, er mere i pagt med evangeliet og evangeliets ånd end den ritualiserede tilgang til spiritualiten, vi finder i dag, og som spiller en afgørende rolle i Livbjergs bog og også en rolle i Kronborgs.

Alligevel er Kronborgs bog i allerhøjeste grad anbefalelsesværdig. Jeg har i mit eksemplar af bogen understreget flere afsnit og samlet flere citater fra den.