klassiker:
Kristendommens A-B-C

Af Carsten Thomsen - KP 01-2002

Basic Christianity (på dansk Kristendommens ABC-D) er blevet en moderne kristen klassiker. Det er en klar, enkel og udfordrende præsentation af kernen i evangeliet, skrevet af en af det 20. århundredes mest markante kristne skikkelser, John Stott.

New York Times skrev for et par år siden, at hvis de evangelikale skulle vælge deres egen pave, så ville det sikkert blive John Stott. Han kom da også med på Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i det 20. århundrede. Den 85-årige evangelist, forkynder og forfatter er nu pastor emeritus ved All Souls Church i London, hvor han har virket i mange år.
Basic Christianity er den mest udbredte af alle Stotts bøger. Oversat til mere end 60 sprog og trykt i over 2,5 millioner eksemplarer.

Oprindelig blev bogen skrevet til brug i evangelisation, og målgruppen var primært ikke-kristne studerende. Stott har dog sagt, at skulle han skrive en bog til nutidens studerende, så ville hans tilgang være en anden - ikke fordi, hans forståelse af troen har ændret sig, men fordi kendskabet til kristendommen i dag er langt mindre:

De britiske studerende, for hvem den oprindelig var skrevet i 50’erne, havde stadig en skal af teisme. Man kunne forudsætte en tro på Gud; det var Jesu guddommelighed, som var problemet. I dag kan man ikke forudsætte noget. Man vil blive nødt til at starte et helt andet sted, måske med, hvordan vi opfatter vor menneskelighed, og det paradoks, der ligger i menneskets herlighed og skam. Fordi Basic Christianity tager for meget for givet bliver den nu brugt mindre som en evangelistisk bog og mere som en bog til nyomvendte.

Jeg læste selv bogen for 20 år siden - og nu ved en genlæsning glæder man sig over, hvor stærkt det evangeliske vidnesbyrd er fremstillet. Jeg giver Stott ret. Bogen egner sig ikke til en afkristnet sekulariseret søgende i dag. Dertil forudsætter den for meget. Men den kan stadig være trosstyrkende for både nyomvendte og mere modne kristne.

Bogen er delt op i fire dele: Først sætter John Stott sig for at bevise, at Jesus er guddommelig. Dernæst peger han på, at mennesket er en synder og har behov for frelse. I tredje del forklarer han, at den frelse er at finde i korset - i Jesu stedfortrædende død, og bogen slutter med at beskrive, hvad menneskets svar bør være på det, Jesus har gjort.

Kristendom er Kristus
For John Stott står og falder kristendommen med Kristus. Der er to årsager til, at en undersøgelse af det kristne budskab må begynde med Jesus.

1. Hvis han ikke er, hvem han siger, han er, og hvis han ikke gjorde det, han sagde, han kom for at gøre, så falder hele strukturen i kristendommen til jorden i ruiner. Tag Kristus ud af kristendommen, så er der stort set intet tilbage. Kristus er centrum i kristendommen, alt andet er i periferien. Vi ønsker ikke primært at diskutere hans filosofi eller hvor god hans etik er. Vort anliggende er grundlæggende, hvilken person han er.

2. Hvis vi kan vise, at Jesus Kristus er en unik guddommelig person, så bliver mange andre af vore problemer helt naturligt løst. Guds eksistens bliver bevist og Guds karakter bliver åbenbaret, hvis Jesus er guddommelig. Og spørgsmål, der vedrører menneskets pligt og skæbne, livet efter døden, Det Gamle Testamentes formål og autoritet, betydningen af korset begynder også at blive besvaret, fordi Jesus underviste i disse ting, og hans lære må være autoritativ, hvis han er en guddommelig person.

Stott fremdrager mange beviser på, at Jesus må være den, han siger, at han er. Ja, når man læser argumenterne, både Kristi påstande om, hvem han er, hans syndfrie liv, hans mirakler, død og opstandelse, så føler man, at ateisten står med et forklaringsproblem:

Hvis Jesus ikke var guddommelig - hvordan kan de fire evangeliers vidnesbyrd - og efterfølgende Apostlenes Gerninger, så forklares? Så har Jesus ikke alene storhedsvanvid, men også disciplene og mange andre efterfølgere har været ført bag lyset og efterfølgende været ude i et af verdens største svindelnumre. Så står vi overfor moderen til alle konspirationsteorier.

Dernæst går Stott igang med at beskrive menneskets problem. Synden.
Synd er et upopulært emne, og de kristne er ofte blevet beskyldt for at gøre for meget ud af den. Men det er kun fordi, at kristne er realister, at de gør det. Synd er ikke en belejlig opfindelse, så præsterne kan forblive i deres tjeneste; det er et universelt faktum.

Og så viser Stott udfra de 10 bud, at vi alle står afsløret og fordømt som syndere over for en hellig Gud. Det er evangelistisk litteratur med bid i. En læser skriver på en hjemmeside om Stotts bog, at da han læste det afsnit var han ved at kaste bogen væk, så kompromisløs syntes kristendommen ham. Men det var blot indtil han læste tredje del af bogen, hvor Guds nåde i Jesu død skinnede klart igennem.

Kristus havde ingen egne synder. Han blev gjort til synd med vore synder, på korset. Når vi ser på korset, så kan vi begynde at forstå de frygtelige følger, som disse ord havde. Kl. 12 middag faldt der mørke over hele faldt jorden”. som fortsatte i tre timer indtil han døde.

Med mørket kom stilheden, for intet øje kunne se, og ingen læber kunne udtale, den smerte, som det pletfrie Guds lam udholdt. Al verdens og hele historiens synder blev lagt på ham. Frivilligt bar han dem på sit legeme. Han gjorde dem til sine egne. Han tog al ansvaret for dem. Og da, midt i sin ensomhed og åndelige forladthed, kom det klagende råb fra hans læber: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”.

Man mærker, hvor centralt Jesu død er for John Stott. Han skrev senere bogen “The Cross of Christ”, som stadig står som hans teologiske mesterværk - og jeg vil tro, at eftertiden vil placere det som et centralt bidrag til evangelikal kristologi.

Krav og kald
Bogen ender med en opfordring til at tage imod Jesus. Men også her viger Stott ikke udenom en upopulær mel-ding. Nemlig, at evangeliet både er et krav såvel som et tilbud.

Kravet var ligeså totalt som tilbudet var gratis. Hvis han tilbød mennesket sin frelse, så krævede han deres underkastelse. Jesus gav ikke nogen opmuntring til tankeløse discipel-ansøgere. Han sendte uansvarlige entusiaster tomhæn-dede bort.

Stott forklarer, at den, som ønsker at følge Jesus først må betænke omkostningerne. At sand omvendelse betyder, at man må gøre op med synderne i sit liv. At man må fornægte sig selv.

Vi kan ofte være hurtige til at springe den del over ved et evangelisk møde. At tale om fred, glæde, frelse og tilgivelse er godt - men glemmer vi at advare folk om, at der er store omkostninger, at kravet til efterfølgelse er ligeså totalt som tilbuddet er gratis? Stott slutter med at tale om Jesus, der banker på sjælens dør - og stiller følgende ransagende spørgsmål til den søgende:

Er du en kristen? En virkelig overgivet kristen? Dit svar afhænger af et andet spørgsmål - ikke hvorvidt du går i kirke eller ej, tror på bekendelserne eller ej, lever et anstændigt liv eller ej (vigtige som alle disse ting er på deres sted), men snarere på dette: På hvilken side af døren er Jesus Kristus? Er han indenfor eller udenfor? Det er det afgørende spørgsmål. Måske er du klar til at tage en beslutning og åbne døren for Kristus. Hvis du ikke er sikker på, at du nogensinde har gjort det, så ønsker jeg, at du må være sikker. Jeg vil foreslå, at du går hen et sted, hvor du kan være alene for at bede. Bekend dine synder og bed Ham om at komme ind som din personlige frelser og Herre.