Hytten (The Shack)

Af Carsten Thomsen - KP 02-09

Hvad siger du til en weekend i en hytte sammen med Gud? Eller rettere med Treenigheden, hvor du får lov at møde både Fader, Søn og Helligånd - og tilmed får lov at møde Sophia, der er Guds visdom? Interesseret?

Det tilbud får Mackenzie Philips (Mack) i den sværeste periode i sit liv, hvor han er igang med at bearbejde en stor sorg.

Hytten er en gribende historie om, hvordan Gud forvandler en mands liv - hvor store dele af bogen er samtaler mellem Gud og Mack. De taler om ondskabens og lidelsens problem, Gud som dommeren og Gud som kærlighed, Kristi forsoning og tilgivelse og håbet om himlen - alt sammen relateret til Macks store sorg: Hans datter, der er blevet kidnappet.

Hytten er lidt af en litterær begivenhed - for da den blev sendt til forskellige forlag, ville ingen røre ved den - for kontroversiel og mærkelig til kristne forlag og for kristen til sekulære forlag. Så forfatteren William P. Young udgav den selv på sit eget forlag med hjælp fra et par gode venner. Og nu har den ligget som nr. 1 på New Yorks bestseller-liste, har solgt over seks million eksemplarer og bliver oversat og udgivet i mange lande. Ja, Hollywood er tilmed interesseret i en filmversion.

Det kontroversielle ved bogen er, at Gud Faderen viser sig for Mack som en afro-amerikansk pandekage-bagende kvinde, kaldet Papa. Jesus er, ja, Jesus - mens Helligånden åbenbarer sig som en asiatisk kvinde, kaldet Sararu (indisk for en blid vind).

Før vi går i lidt detaljer om, hvad denne Treenige Gud nu siger - må man spørge sig selv om ikke selve bogens form grundlæggende er for risikabel.

Burde Young ikke have veget tilbage for så direkte at lægge Gud ord i munden? Især når store dele af bogen er “samtaler”, som Young siger at have haft med Gud, mens han bearbejdede sin egen sorg - og som han skrev ned under en længere periode i 2005. Samtalerne er virkelige og sande, historien som disse samtaler er lagt i, er fiktion, siger Young på sin egen lidt tvetydige måde. Og han kommer ganske tæt på at sige, at det Gud siger i bogen, nærmest kommer fra Gud selv - selvom Young ville modificere det.

Dette er ikke allegori - det er heller ikke et alternativt fiktivt univers som det C. S. Lewis skabte med Narnia. I Hytten siger Jesus dit og dat - men man bør være forsigtig med at lægge Jesus ord i munden i enhver form for litteratur - hvis man ikke ligefrem citerer Skriften.

Der er ikke det nødvendige filter i Hytten, og jeg tror også, at det er derfor vi får så skarpe reaktioner på bogen. Folk oplever enten at Gud taler meget direkte til dem gennem Papa, Sarayu og Jesus - og oplever stor trøst og opmuntring af de dejlige opbyggende ord. Eller de vender sig voldsomt bort fra den alt for direkte tale, som de føler, at Young lægger på Guds egne læber, og som de kun ønsker at forestille sig komme, når de læser Skriften selv. Med denne reservation, så lad mig gå lidt ind i samtalerne.

Lidelse og Guds kærlighed
Centralt i bogen står Macks problemer med at acceptere, at Gud har tilladt, at hans datter er blevet kidnappet og myrdet under en camping-ferie. Og langsomt kommer også dybe sår fra barndommen op til overfladen i samtalerne med Papa. - Hvis du ikke kunne tage dig af Missy, hvordan kan jeg så stole på, at du tager dig af mig?, spørger Mack. Papa kommer ikke med nogle nemme derfor-svar til Mack, som hurtigt kan hjælpe ham med at bearbejde hans tab.

- Jeg ønsker at helbrede de sår, der har vokset i dig og mellem os. Min ven, der er ingen nemme svar, som vil fjerne din smerte. Tro mig, hvis jeg havde et svar, så ville jeg bruge det nu. Jeg vifter ingen tryllestok over dit hovede, som gør det altsammen bedre. Livet tager tid og en masse relationer.

I store dele af Hytten får Mack lov til at placere Gud på anklagebænken og parlamentere med ham i det uendelige. Mack indser til sidst tåbeligheden i sine anklager mod Gud - især da Papa i en meget god scene i bogen udfordrer Mack til at overtage dommersædet og lade ham vælge hvilket af sine børn, han vil overlade til kidnapperen og morderen. Det er en af bogens stærkeste scener.

Hytten understreger mange gange Guds kærlighed og omsorg og ønske om at være en Ven i menneskers liv, som de kan snakke med fortroligt, intimt og personligt. Gud er med et engelsk modeord i disse tider relational. Mack bjergtages og fyldes med intens glæde over, at Guds hjerte er bøjet mod ham, og at Gud ønsker, at Mack står i et virkeligt, dybt og voksende forhold til Ham. Jesus siger et sted i bogen, at han ikke ønsker at være nr. ét i Macks liv, men at han ønsker at være alting i hans liv.

Især kristne i modgang og svære tider har taget Hytten til sig som en trøst ogindsigt i Guds Faderhjerte for den enkelte.

Hellighed
Hytten gør selvfølgelig ikke krav på at være en afrundet systematisk teologi - William P. Youngs billede af Gud, som en hyggelig kogekone, smågrinende, tilbagelænet og med en afvæbnende attitude er et velment billede, der skal ændre vores stereotyper omkring Faderen som en gammel vred mand med hvidt skæg. Men jeg synes, at Young skifter en stereotyp ud med en anden - for den afro-amerikanske kvinde, der minder meget om Oraklet i Matrix-filmene, havner i den anden grøft.

Youngs Gud er alt for hygge-tante-agtig, tilgængelig - fraværende er en aura omkring Hyttens Gud af ærefrygt, respekt og ærbødighed - ja, fraværende er fornemmelsen af Guds hellighed, herlighed og majestæt, som jo er tydelig i Skriften, når Gud virkelig åbenbarer sig for folk. Der burde være en større balance og et større forsøg på at beskrive Gud sammensat i al hans kærlighed og hellighed. Da Ezekiel så Herrens herlighed blev han så overvældet af synet, at han kastede sig til jorden og sad syv dage stiv af rædsel (Ez. 1:28, 3:15).Denne side af Guds åbenbaring er visket ud.

Det er måske ikke en god sammenligning, men jeg kan godt lide C. S. Lewis Kristus-figur - løven Aslan. Der er lejlighed til, at børnene kan rulle rundt i græsset og lege med ham og nyde hans samvær, men overordnet fornemmer børnene instinktivt, at man må træde varsomt og tale varsomt, når Aslan er i nærheden. For her er man på hellig og majestætisk grund. Og Aslans ord er få, men fyndige - og de har Skriftens Ånd i sig men udtales slet ikke så konkret .

Jeg føler, at Youngs forsøg på at forny vores billede af Gud har en slagside. At Hytten afspejler en moderne tendens til at ville gøre Gud mere lig os. Gøre ham mindre skræmmende, mere harmløs, mere rund, blød og håndterbar. En Gud, vi i højere grad kan manipulere med eller parlamentere med, en Terapeutisk Gud, der kan smile overbærende, når vi anklager Ham for det ene og det andet. Som bare ikke kan blive vred på os, uanset hvordan vi handler.

Synd og Frelse
Hyttens Gud har det også svært med at komme med direkte beskrivelser af syndens alvor. Læs blot følgende citater:

“Jeg behøver ikke at straffe folk for deres synder. Synden er dens egen straf, som ødelægger dem indefra. Det er ikke mit formål at straffe den, men det er min glæde at helbrede den”, siger Papa. “I Jesus har jeg tilgivet alle mennesker for deres synder mod mig, men kun nogle vælger et forhold til mig” og “da Jesus tilgav dem, som naglede ham til korset, så var de ikke længere i gæld til ham, eller til mig. I mit forhold med disse mennesker, vil jeg aldrig bringe det op, som de har gjort, eller gøre dem skamfulde eller forlegne”.

Denne tone er ret konsekvent, hvor man ofte føler, at han underspiller syndens konsekvenser.

Reaktioner
Bogen har skabt voldsomme reaktioner, og der er et væld af kristne hjemmesider, der har dissekeret bogen ned til mindste detalje. Nogle med stor lovprisning, andre med advarsler om at læse bogen.

Dette er til syvende og sidst William P. Youngs bud på Gud. Young virker på mig, i hvert fald i de to lange foredrag jeg har hørt på nettet, hvor han forklarer om sin bog, som en oprigtig kristen, der har villet forklare, hvordan han selv blev hjulpet ud af sin modgang og sine problemer ved at erfare Guds kærlighed og tilgivelse.

Bogen er original og nærmest umulig at kategorisere. Jeg blev selv rørt og grebet af historien, som går ind under huden, og flere af samtalerne var smukke og indsigtsfulde, andre udfordrende, andre igen problematiske og svære at håndtere. Oprigtig som Young sikkert er, så forbliver Hytten en blandet landhandel.