Boganmeldelse:
Trøst til dem, der sørger

Af Louis Nielsen - KP 03-2009

Døden, sorgen, håbet
Flemming Kofod-Svendsen;
Rosinante, 2007

Denne bog udkom i 2007 og burde forlængst være anmeldt af os. Jeg går ud fra, at flere af vore læsere allerede har læst den og har haft stor glæde og trøst ved at læse den.

Men nu hvor vi anmelder bøger om døden og det evige liv, er lige denne bog ikke til at komme uden om. Hvor meget godt, vi end har haft at sige om de to foregående i stakken – og det skal ikke trækkes tilbage – så er vi hjemme med denne bog.

Anledningen til, at Flemming Kofod-Svendsen skrev denne bog, var det tragiske tab af sønnen Jacob, svigerdatteren Lisbeth og børnebørnene Silas og Regitze under tsunamien i Thailand i julen 2004.

Forfatteren skriver indgående om tragedien, og hvordan han oplevede den og navnlig om, hvordan han har oplevet hele efterforløbet. Denne skildring fylder meget i bogen, og der vendes tilbage til den igen og igen. Det er en meget ærlig, redelig og åbenhjertig skildring, vi får, uden at den på noget tidspunkt bliver sentimental eller for personlig.

Mennesker, som har været i en lignende situation som forfatteren , vil uden tvivl kunne hente megen hjælp i deres egen sorgkrise i disse kapitler. Fortrængning, floromvunden tale og forloren triumferen er bogen helt fri for, hvilket gør det til sådan en lise at læse den.

Flemming Kofod lægger ikke skjul på de følelser af vrede, han også ind imellem har båret på, lægger ikke skjul på sin spørgen, sine frustrationer, de manglende svar, sin tvivl og sine anfægtelser. Men han glemmer heller ikke den godhed og varme, som har strømmet ham imøde fra Gud og mennesker.

Bogen ærer Gud ved, at forfatteren oplever sin tro på Gud styrket. Der er en trøst i Kristus, som bærer og bærer igennem. Man kan måske mene, at der vendes lidt for meget tilbage til tragedien, men det er en meget overfladisk mening.

Godt afsnit om håbet
Bogen falder i tre hovedafsnit: Døden, Sorgen og Håbet. Afsnittet om sorgen optager langt det meste af bogen og repræsenterer forfatterens gennemlevelse af samme. I det afsnit er der mange reflektioner, også teologiske reflektioner, læseren vil kunne reflektere med på og finde praktisk hjælp og trøst i.

De er med til at berede os til at møde vore egne sorger og giver os meget, vi kan hjælpe sørgende mennesker i vor omgangskreds med. De er værd at læse mere end én gang og at understrege i.

Afsnittet om håbet er teologisk set det mest givtige, noget af det bedste, jeg har læst på dansk om det kristne håb. Det er befriende, at Kofod-Svendsen stærkt får fremhævet det bibelske vidnesbyrd om døden som en fjende og om de ødelæggende kræfter i naturen og i livet som onde og som noget fremmed, der er kommet ind i verden og i skabelsen med syndefaldet.

Siderne om Mellemtilstanden (121-127) er hele bogens pris værd. (Her tales der, forekommer det mig, bibelsk (nytestamentligt) om mellemtilstanden og uden forestillinger af den art, Værge fremdrog fra Dante, Ingemann og H.C.Andersen. Her hviles der på Jesu fuldbragte værk, og mellemtilstanden er at være hjemme hos Herren, i Himlen lyslevende skønt død her og fra dette liv.

Det er velgørende at høre en teolog og præst tale så frit, forvisset og ligefremt om disse ting. Opstandelsen, dommen, det evige liv, den nye jord omtales også og meget konkret. Men Kofod-Svendsen gør sig aldrig skyld i det, Paulus kalder at ”være klog i egne tanker”. Det skjulte forbliver skjult, men det hindrer ham heller ikke i at tale direkte og konkret, hvor Bibelen giver os mandat til at tale konkret. Fortabelsen og fortabelsens mulighed forties heller ikke.

Flemming Kofod-Svendsen lader sin bog slutte med et længere citat fra Jacob, den søn han har mistet. Det citat er simpelthen så vidunderligt, at du må læse det (side 144-147). ”Døden, sorgen, håbet” er ganske enkelt en bog du må have og læse og give videre.

PS. Bogen slutter med et appendiks indeholdende Jørgen Sejergaards prædiken ved mindehøjtideligheden i Egedal Kirke den 5.februar 2005. Prædikenen er personlig og dybt bevægende, men også teologisk dyb. En værdig afslutning på en i alle henseender god og dejlig bog.