Ateistisk Andagtsbog

Af Louis Nielsen KP 01-09

Førsteudgaven af denne bog kom for nogle år siden og var manuskriptet til de radioandagter Leif Andersen dengang havde holdt i programmet ”Ord til dagen”.

Den nu foreliggende genudgivelse er en kraftig udvidelse af førsteudgaven.
Som dengang lægger Leif Andersen ikke skjul på ”en stående strid i mit eget indre”. Om den strid skrev han i forordet til 1.udgaven: ”Den strid er ikke af ny dato. Den begyndte, før jeg endnu kendte ordet ateist”.

Tro på anfægtelsens vilkår
Leif Andersen er altid god at gæste, vi tager altid noget med os fra ham; som få formår han at føre os igennem den farefulde sejlads i farvandet mellem tro og tvivl, mellem spørgen og finden svar, mellem fortvivlelse og håb.

Leif Andersen manipulerer ikke, men går hårdt til spørgsmålene, også der hvor de virkelig gnaver og gør ondt. Han er også redelig og ærlig og forsøger ikke at flygte fra de mere ubehagelige sider af tilværelsen, søger heller ikke efter de bekvemme og nemme svar.

Han er overbevist kristen, men på anfægtelsens vilkår. Men netop derfor bliver Jesus Kristus større, mere forherliget, mere anbefalelsesværdig, mere troværdig for læseren, og efter endt læsning siger han mere overbevist end nogensinde: ”Ja jeg tror, hjælp min vantro!”. Trossiden i anfægtelsen har fået mere vingefang og mere fast grund under føderne.

Nyt i denne udgave af bogen er en diskussion omkring det nye ateistiske røre som Dawkins, Sam Harris og Christoffer Hitchens har sat i gang. Ikke mindst i sin håndtering af denne diskussion viser Leif Andersen sig fra sin mest overbevisende side.

Men der er meget andet godt at hente fra bogen. Bogen er skrevet under anfægtelse, og den anfægter. Men den nøjes ikke med at stille spørgsmål, den giver også svar. Den provokerer, men dens hensigt er ikke at provokere, men at give klarhed. Den vækker af dvale og dorskhed. Og sådanne udfordringer har vi brug for, hvis vor tro skal forblive spændstig og vital. Mentalt dovenskab har de fleste af os en hang til. Det gør den noget ved.

Tvivlen trætter
Måske kan vi godt hen mod slutningen af bogen føle os lidt trætte og synes, at nu har vi fået lidt for meget om tvivl og fået stillet lidt for mange spørgsmål, og længes efter vished, hvile og sjælefred. Tankerne er blevet trætte. Men de er også blevet vakt og blevet øvede.

Måske har vi da lyst til at bede: ”Når jeg har tænkt mig træt til døden, sig så hvad du har tænkt, o Gud. Da kan jeg se, at morgenrøden bag tvivl og smerte vælder ud”.

Hvis Leif Andersens bog hjælper os til det, er det ikke den ringeste tjeneste, den gør os. Velskrevet, velargumenteret, også med humor, alvorlig men også somme tider lystig, med respekt for andre, men også med dyb kærlighed til Bibelen og til Guds åbenbarede sandhed, vi har svært ved at slutte vor anbefaling af denne bog.

Køb den og læs den selv. 200 kr for mere end 200 sider; meget måske, men ikke for meget for en bog så fuld af perler.