ALT samvirker til gode for dem, der elsker Gud

Af Carsten Thomsen

ALT samvirker til gode for dem, der elsker Gud. Rom. 8:28.

Alt? Virkelig? Alt virker sammen til gode for en kristen? Det er et stort løfte, men også en svær sandhed at hvile i, når stormene raser i vore liv. Alt?

Romerne 8:28 taler om Guds forsyn med vore liv. At Gud våger over os og har omsorg for os. Gennemfører sin plan med os. Han er Hyrden, der i kærlighed og i sit forsyn ved, hvad der er bedst for sin flok.

- Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve (Matt. 10:29-30).

Den mindste fugl er omsluttet af Guds forsyn, hvor meget mere med os, som er skabt i Guds billede. Gud ved alt om os. ALT. Og han er med os i alt, hvad der sker med os.

Alt indkluderer det, som Paulus skriver om i de vers, der indrammer dette store løfte. “Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os” (v. 18). Lidelserne beskrives af Paulus sidst i kapitlet: Nød, angst, forfølgelse, sult, nøgenhed, fare, sværd.

Kræftsygdommen, jordskælvet, fyringen på jobbet, depressionen, skilsmissen, den kroniske lidelse. Når vi slår os på livet, når alt, synes at gå imod os, når presset bliver for stort. Alt? Alt samvirker til gode? Virkelig? Vi spørger ofte, hvor Gud er henne i alle disse ting. Det vil være bedst først at forklare, hvad dette vers IKKE siger.

1. Ikke alt er godt

Paulus siger ikke her, at alle ting på en eller anden måde er gode ting. Vi behøver ikke at sige, at kræft, vold i hjemmet og jordskælv er godt. Gud ønsker ikke, at vi fornægter det ondes virkelighed i denne verden.

Es. 5:20: “Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke, gør det bitre sødt og det søde bittert”. Fra Guds perspektiv er dette en brudt verden, den oprindelige harmoni er der ikke længere.

I Fadervor beder vi “ske din vilje i Himlen, således også på jorden”. Selvom Gud er i ultimativ kontrol, så sker hans moralske vilje ikke på jorden på samme måde, som den sker i himlen.

Hvad der sker på jorden sker i skyggen af syndefaldet. Satan modarbejder Gud i denne verden, vi synder, ting er brudt og ødelagt, men Gud regerer stadig. Han har ikke opgivet os, og han gør sin vilje gennem os. Der er forskel på at takke Gud for noget, og så takke Gud under noget. Vi skal takke “under alle forhold”, men ikke for alting.

2. Ikke alt ender godt

Paulus siger ikke, at kun gode ting sker eller at alt vil ende godt i vore liv. Skabningen sukker efter forløsning - men lige nu kan vi ikke sige, at det, vi lige nu går igennem, det vil ende godt. At vi vil blive raske, at forfølgelsen vil forsvinde. Hvis vi bare hænger i, beder udholdende, så vil vore omstændigheder ændre sig til det bedre. Det er ikke altid vores livserfaring.

3. Vi ser ikke altid det gode

Paulus siger ikke, at vi altid vil kunne se tilbage på vort liv og sige, at det der skete var til det gode. At vi kan sige, at på trods af alt der skete, på trods af smerten, så virkede det alt sammen for noget godt. At nu kan vi se, hvorfor det skete og hvad Gud ønskede i det. Det er ikke altid vores erfaring. Jo, nogle gange kan det være sådan, men langtfra altid.

Faren ved at læse forsynet Vi fristes til hele tiden at forsøge at “læse” Guds forsyn. Prøve at finde ud af, hvad Guds formål og intentioner med den og den lidelse er. Hvordan hans taktikbog ser ud i detaljer. Det ender som regel med, at vi tror Gud er på vores side, når tingene går godt, og at han er imod os, når det går dårligt.

- O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For “hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver?” (Rom. 11:33-34 ).

En sund tro har ikke behov for hele tiden at fortolke Guds forsyn, men lader Gud være Gud og bøjer sig for, at der er ting, som går over ens forstand. Erkender, at Guds veje lige nu i mit liv er usporlige. At vi lige nu ikke ved, hvordan min smerte spiller ind i hans store fortælling og i vort eget livs mindre fortælling. Men hvad siger dette vers så?

Godt: At blive som Jesus

Verset understreger, at i dem, som elsker Gud, i deres liv, der arbejder Gud. Gud virker sammen med alt der sker, orkestrerer det og manøvrerer det mod det gode. Midt i vore fejltagelser, skuffelser og smerter. Og det gode fortæller han om i det efterfølgende vers. Rom. 8:39: “For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede”.

Det gode er at blive som Jesus. Det er vor forudbestemthed. Det er vores ypperste kald. Mod det mål arbejder Gud, samvirker Gud alting i vore liv. Det gode er Guds frelsesplan med os. Det er den ultimative forvandling, som en dag vil ske med os, når vi når frem til vort endelige hjem i himlen.

Jeg tror ikke på den meningsløse lidelse, på at det en kristen gennemgår af svære ting er ligegyldigt eller uden formål. Gud har en plan med vore liv, og ønsker at bruge os i sin tjeneste for andre og for hans navns skyld. Det betyder nogle gange megen smerte.

Nogle gange oplever vi lidelse på grund af nogle forkerte ting i vores liv (som ulydighed, f.eks. Jonas i stormen) - noget lidelse er givet for at forhindre større katastrofer, som Josef, der bliver solgt i slaveri i Egypten, så at han kan redde sin familie fra sultedøden. Husk på Josefs ord til sine brødre: I udtænkte ondt mod mig, men Gud vendte det til det gode. (1. Mos. 50:19).

Noget lidelse bliver givet alene fordi vi skal lære at stole mere på Guds kraft og ikke vor egen. Som Paulus, der får en “torn i kødet”, som er en engel fra Satan, der minder ham om, at Guds nåde er ham nok. At han ikke skal blive hovmodig, fordi han har modtaget så mange syn og åbenbaringer.

I alle disse situationer kan vi sige, at “alt samvirker til gode for dem, der elsker Gud”. Fordi alle disse lidelser har et højere formål i Guds frelsesplan med os. Dette hjælper os til at forstå, hvorfor Gud tillader visse ting i vores liv. Gud er mægtig og suveræn og kan forhindre ting i at ramme os, og det gør han også. Vi aner ikke, hvor meget, der kunne ramme os, men som ikke gør det. Gud siger nej. Ikke nu, ikke det. Men ikke altid.

Joni Eareckson Tada, som har været lam siden sine teenageår, siger dette:

- I dag, når jeg kikker tilbage, så er jeg overbevist om, at al prøvelse omkring min lammelse var inspireret af Guds kærlighed. Jeg var ikke en rotte i en labyrint. Jeg var ikke offer for en syg guddommelig joke. Gud havde flere formål med min lidelse, og at lære dem har gjort hele forskellen. Han har også et formål med dine lidelser.

Det, som vi ser som en forhindring for at vi kan leve livet, det ser Gud ofte som et nyttigt instrument i sin hånd. Det erfarede Joni.

Jo, alt samvirker til gode for dem, der elsker Gud. Også selvom vi ikke kan se det eller erfare det. Også selvom Gud ikke fortæller os, hvorfor han tillader ting i vort liv. Noget kommer som tugtelse for at retlede os, noget kommer for at forhindre endnu værre ting. Noget kommer for at velsigne os og andre.

De positive og negative ting, som Gud tillader i vore liv er ikke en eksakt udmåling af vor åndelighed. Vi tror ofte, at når gode ting sker i vort liv, så smiler Gud ned til os, men går tingene i stykker i vore liv, så er Gud ikke tilfreds med os. Så tugter han os eller straffer os. Men så enkelt kan det ikke stilles op.

Økonomisk velstand, sundhed og succes’er kan også være en prøvelse og kan ende med at ødelægge os. Vi kan så nemt komme til at stole på disse “velsignelser” snarere end på Gud selv. Derfor må vi altid - under alle forhold - takke Gud - så vi ikke glemmer ham midt i vor velstand.

Og jo, i Guds store frelsesplan, så ender alting ultimativt godt for den kristne: På den anden side af dette jordiske liv vil vi nyskabte leve sammen med Gud og hinanden i himlen.