Lader du dig lede af Gud?

Af Carsten Thomsen

Vi har alle bedt om Guds ledelse i forskellige situationer - enten hvor vi er usikre og bekymrede eller i forventning om nye opgaver, mål i livet, ny tjeneste.

Men hvordan bliver vi ledt af Gud? Og hvordan lader vi os lede af Gud? Salme 25 hjælper os til at besvare det spørgsmål. Guds ledelse er et af hovedtemaerne i salmen. Det er en bøn, som kommer i en situation, hvor David virkelig har brug for hjælp. I salmen læser vi om tre ting, der kendetegner den, der bliver ledt af Gud.

1. Den, Gud leder, beder med en åben Bibel

Vis mig dine veje, Herre, lær mig dine stier! Vejled mig i din sandhed og belær mig, for du er min frelses Gud, til dig sætter jeg altid mit håb. (v. 4-5)

David taler her om Guds veje, Guds stier. Han taler om dem som en sandhedens vej. Senere i vers 10 står der: “Herrens stier er altid godhed og troskab”.

Guds vilje er først og fremmest en sandhed, som Gud allerede har åbenbaret i sit Ord. En sandhed, som vi skal vejledes i, meditere over og ikke mindst vandre i.

Hvis vi ønsker at Gud leder os, så må vi vide, hvad det er, Gud ønsker helt generelt for vore liv. Hvad der er Guds topprioritet med vore liv. For alle kristne. Det behøver vi ikke gætte os frem til. Det har han klart fortalt os. I Bibelen fortæller Gud os, hvad der glæder hans hjerte, hvad han sætter pris på, hvilket formål han har kaldet os til. Hans vej og vilje med os:

“For dette er Guds vilje...at I skal helliges..” (1. Thess. 4:3). “For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede”. Rom. 8:29. Helliggørelse, at vi følger Jesus og bliver mere lig ham.

Vi tænker meget over de store vejkryds i livet. Hvad ønsker Gud for mig?

Men Guds vilje handler langt mere om vores karakter, vores vaner, vort hjertes længsler, vor tjeneste for andre, vor hengivenhed til Gud. At vi følger efter og imiterer Jesus, som er selve Guiden - uanset, hvor vi bor, hvem vi er gift med, og hvilken kirke vi kommer i.

Her er Guds vilje udtrykt i enkle og klare ord:

Stræb altid efter at gøre det gode mod hinanden og mod alle. Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus (1. Tess 5:12-18).

Ønsker vi at gøre Guds vilje? Så gør godt mod hinanden, glæd jer, bed, giv tak. Det her er meget konkrete jordnære, praktiske ting. Guds vilje er noget vi alle kan praktisere hver eneste dag, uanset, hvor vi er i livet, og hvor vores valg i livet har ført os hen.

Gud har valgt at åbenbare sig selv til os gennem Bibelen. Der er ingen bedre måde at kende og erfare Gud på, end gennem hans levende ord. Ved sit hellige ord, så binder Gud os til sig selv. Læs om Jesus, hvordan han levede sit liv - og imiter det.

2. Den, Gud leder, har et villigt hjerte

De ydmyge vejleder han i retfærdighed, han lærer ydmyge sin vej (v. 9).

Den mand, der frygter Herren, ham belærer han om den vej, han skal vælge (v. 12).

De, der frygter Herren, har fællesskab med ham, gennem sin pagt vejleder han dem (v. 14).

Både ydmyghed og gudsfrygt er nødvendigt, hvis vi vil belæres og vejledes om den vej, vi skal vælge. De to egenskaber, karaktertræk, taler om et menneske, der bøjer sig for Guds vilje og autoritet, som er sagtmodig, lydig, villig til at lade sig lede.

Det er interessant, at der står, at den, der frygter Herren, har fællesskab med ham. Ikke bævende og frygtsomt, som om at vi ikke tør nærme os ham - nej, mere en slags ærefrygt, en der er slået af forundring over at få lov at være sammen med Herrernes Herre.

Dette intime, nære fællesskab understreges i Det nye Testamente ved, at Jesus kalder de troende for “venner”, at vi får lov at råbe Abba, Fader, og vi med frimodighed altid har en åben dør hos Gud, der ønsker at være sammen med os.

Er vores vilje overgivet til Gud? Vi synger i en lovsang “I surrender all” - det er store ord. Ved vi, hvad det indebærer?

Den ydmyge ransager sig selv og sine motiver. Vi har en fantastisk evne til at bedrage os selv.

Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afgudsvej! Led mig ad evigheds vej! (Salme 139:23-24)

Dette er en bøn om ledelse - om at Gud må afsløre vore skjulte selviske motiver, der leder os bort fra Guds vej. At vi ikke må blive bedraget, ført vild.

Herren er god og retskaffen, derfor belærer han syndere om vejen (v. 8).

Det er et dejligt vers. Gud leder os, som vi er - med alle vores fejl og mangler, tvivl og frygt. Han leder ikke kun perfekte, 100 pct. overgivne personer.

Der er ofte store kvaler med hensyn til ledelse. Der er tit ingen nemme svar. Men der må være en villighed til at erkende, at vi trænger til at bekende og overgive os på ny.

Den ydmyge er netop derfor også villig til at lytte til andre - og søge råd hos andre. En god ven ser måske tingene fra et perspektiv, vi slet ikke har vurderet. Kan se nogle styrker og svagheder hos os, vi ikke selv kan få øje på.

Nogle er måske bange for, at hvis de har truffet et forkert valg tidligere i livet, giftet sig med den forkerte, eller valgt den forkerte uddannelse, så er de kommet på afveje. Gud har iværksat nødplan B for ens liv. Eller katastrofeplan X for en meget stor synder.

Det er en meget uheldig måde at vurdere sit liv på.

Vi lægger meget vægt på de store beslutninger i livet - og det er vel forståeligt nok - men lydighed i de små, daglige ting er i det lange løb langt vigtigere. Den daglige vane, den daglige åndelige disciplin - bøn, bibelmeditation, tjeneste, barmhjertigheds-gerninger, at Gud former og danner vor karakter - og ændrer vort hjerte, så det slår i takt med Guds prioriteringer.

Igennem denne daglige overgivelse til Gud i ydmyghed og gudsfrygt vil vi vokse i åndelig modenhed, indsigt, dømmekraft og visdom - så vi netop med et rent hjerte og rene motiver kan træffe de store beslutninger.

Det gamle ordsprog er helt korrekt: Høst en tanke, så en handling, så en handling, høst en vane, så en vane, høst en karakter, så en karakter, høst en skæbne.

Corrie Ten Boom var en hollandsk kristen, som indtil hun var i 50’erne levede et forholdsvis stille liv - hun var ugift, boede i barndomshjemmet sammen med sin søster og sin far. Corrie var trofast i tjeneste for Gud. Hun startede bl.a. en kirke for handicappede personer og adopterede også børn, som voksede op i hjemmet og var involveret i anden social hjælp i byen.

Da Anden Verdenskrig kom, så var familien hurtig til at tage imod jøder i deres hjem, som de gemte i et skjulested i huset. De reddede flere jøder, men blev til sidst opdaget og kom i kz-lejr. Her døde Corries søster og hendes far.

Men jeg tænker - mens andre - også kristne i byen - så væk, da jøderne havde brug for hjælp, så var det en helt naturlig reaktion for Corrie og familien, at de da måtte hjælpe jøderne. Corries daglige tjeneste for andre betød, at hun var blevet en barmhjertig person. Hun vidste nøjagtig, hvad Guds vilje var i den situation. Og hvordan hun skulle reagere over for behovet. Det, Gud havde brug for, var en, der instinktivt vidste, at hun ikke kunne lukke døren for dem, der var i nød. Uanset omkostningerne.

3. Den, Gud leder, lytter til Gud

David siger i v. 15: “Mine øjne er altid rettet mod Herren”.

Hvad vil det sige, at Davids øjne altid er rettet mod Herren? Vi kunne sige, at det er troens øje, der altid er opmærksom på Gud i sit liv. Er opmærksom på, at Gud leder i dagligdagen. Som lytter til Gud. Som er opmærksom på, at Gud leder i de omstændigheder, vi er i. Det handler i høj grad om at have “de åndelige antenner ude”.

Tænk på, hvad eller hvem Gud giver dig en nød for. Som kristne har vi jo Helligånden i os. En af Helligåndens opgaver er jo netop at opflamme vore hjerter, give os en særlig nød for en gruppe mennesker, til en specifik tjeneste, og et specifikt kald.

Vi kan ikke være alt for alle - spørgsmålet er ikke, om vi skal gøre det Bibelen opfordrer os til - men mere hvornår, hvordan og for hvem. Philip Yancey siger i sin bog om bøn:

“Bøn kan være et farligt foretagende, har jeg opdaget. For Helligånden overbeviser mig ofte om, at jeg skal gøre netop det, jeg beder Gud om at gøre. “Herre, hjælp min nabo, en enlig mor, son jo har et hårdt liv.” Hmmm, har jeg nogensinde tilbudt at tage hendes søn med ud og stå på ski?”. Far, jeg beder for Brandon og Lisas ægteskabsproblemer. Hvad gør jeg for at støtte dem, hjælpe dem til at se deres ansvar og blive sammen. Bønnens indre stemme udtrykker sig naturligt i handling, ligesom den indre stemme i min hjerne udtrykker sig gennem min krops bevægelser. Hvad er du interesseret i? Hvad længes du efter? Hvad er dine evner?

Tag dine egne længsler, interesser og evner med ind i dit bønneliv. Hvordan ønsker Gud at bruge mig i dag og i fremtiden med de evner og interesser, jeg har?

Læg dagen frem for Gud i bøn med en åben Bibel. I flere år har jeg - stort set hver gang jeg går på arbejde, så bedt en lille bøn fra salme 90. v. 16: “Lad din tjener få dit værk at se” Gud, må jeg se dit værk i dag - i mit liv, i naturen, i andre. v. 17: “Herre, styrk mine hænders værk.”

Jeg kan godt lide, hvordan de to sætninger arbejder sammen - Guds værk - og mit værk. Må jeg se Guds værk, Guds ledelse, Gud der arbejder i mig - og styrk det, jeg så gør i dag. Den skærper ligesom min opmærksomhed om, at Gud er der i mit liv.

Det er en kort bøn om, at jeg må se Guds arbejde i verden i dag, og at jeg må se, hvordan jeg kan være en del af det arbejde. Når vi lytter og bringer dagen frem for Gud, så tror jeg også vi er bedre til at se Guds hånd i vort liv i løbet af dagen.

Vær opmærksom på Guds vink med en vognstang. Nogle gange så træder Gud selv meget håndgribeligt ind i vort liv - med et tegn, en drøm, et klart bønnesvar, en helt særlig nød, eller en total omvæltning af vor tilværelse. Enten til det gode eller dårlige. Det sker ikke ofte - i hvert fald ikke for mig - det er ikke hverdagsting. Men det er en suveræn Gud, der griber ind nærmest på trods af alle vore valg, bryder ind i vore liv for at fortælle os noget vigtigt, for at dirigere os i en anden retning.

Gud der dirigerer Paulus til Makedonien via en mand i en drøm. Men oftest er ledelse ikke så dramatisk.

Det er en længere proces, dag for dag, år for år - at vi dagligt er i bøn, lærer at kende hans vilje gennem Hans Ord, at lade ham forme og forvandle vor karakter, vort hjerte, vore længsler og ønsker. Og så i bøn være sammen med Gud, lytte til det, han lægger på vort hjerte. Nød for andre, interesse for et område.

Dette udtrykkes meget præcist i nordmanden Ole Theodor Moes salme “Jesus - det eneste, reneste, helligste”:

Herre, du høre mig, Herre, du føre mig,

hvordan og hvorhen det tjener mig bedst!

Giv mig at bøje mig, giv mig at føje mig

efter din vilje, mens her jeg er gæst!