Kristus i jer - herlighedens håb

Af Carsten Thomsen

Kristus i jer, herlighedens håb. Ham forkynder vi, og vi formaner enhver og belærer enhver med al visdom for at føre ethvert menneske frem som fuldkomment i Kristus.
Kol. 1:25-28.

Den perfekte krop, det perfekte hus (med det perfekte samtalekøkken) og det perfekte kristenliv.

Livet møder os med mange krav hele tiden, med mange ting, vi føler vi skal leve op til. Det er ikke nemt at navigere med de mange “du skal”, som møder os - og som vi lægger på os selv.

Livet som kristen kan nemt ende med at blive reduceret til “du burde gøre noget mere”, “være mere helhjertet”. Og med den nagende fornemmelse til følge, at det hele halter med bibellæsning, bøn og tjeneste.

Jeg er ikke den perfekte ægtefælle, forældre, studerende og discipel jeg egentlig burde være. Og det kan ende med at gøre os fortvivlede og deprimerede, stressede og angstfyldte. Men der er en anden vurdering af den troende, som vi ikke må glemme i al denne nedvurdering af os selv. OG det er: Kristus i os, herlighedens håb. Vi er i Ham og Han er i os. Vi er fuldkomne i Kristus.

At være i Kristus har nemlig en afgørende betydning for, hvordan Gud bedømmer os. For han vurderer ikke os alene. Gud ser den troende i en forening med Kristus, og vurderer de to sammen.

“Gud siger ikke: Jesus er retfærdig, men ham den troende der, han er uretfærdig”. Han ser de to som et og siger derfor: “De er retfærdige”. “Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus”, lyder det triumferende i Rom. 8:1.

Henrik Højlund skriver i sin bog “Gentagelsen er det daglige brød” dette om disse vers:

“I det afgørende, der hvor hele min eksistens er på spil, min nuværende og evige eksistens, skal jeg ingenting. Der er Kristus alt, han er hele mit håb. Hvor er det godt, at Paulus minder os om det. Hvor er det godt at få disse briller på igen: I det altafgørende er du båret. Du som bærer byrder hver dag, du er selv båret fra først til sidst”.

Det er et mysterium, som er svært at fatte, og det er let at miste fokus på denne vidunderlige sandhed, når livet kommer med alle sine krav: Der hvor min eksistens er på spil, skal jeg ingenting. Der er Kristus alt. Hvor er det gode ord.

Paulus siger i talen på Areopagos: “For i ham lever vi, ånder vi og er vi”. Sådan må Kristus i os blive den dybe sammenhæng i vor tilværelse. Det fikspunkt i os og i vor tilværelse, hvor alt samler sig og flyder ud fra. Hver ny dag kan anbefales til ham, hver ny dags bekymring kan lægges over til ham.

Hver ny giver han ny styrke, ny kraft, ny nåde. Hver ny dag lever vi i ham og han i os.

Perfekt? Fuldkommen? Ja, men kun I KRISTUS. Perfekt? Fuldkommen? Ja, men først på den dag, vi vil blive “ført frem fuldkomment i Kristus”.