Når Jesus kommer igen

Af Carsten Thomsen

Tidligere var det kristne håb ikke noget, jeg tænkte på hver eneste dag. Efter Lisbeth, Jacob, Silas og Regitzes død er der næppe gået en dag, uden at jeg er gået ud i haven for at se op mod skyerne, om der er tegn på Jesu genkomst…Samtidig med, at jeg hver dag kæmper med sorgen og smerten, giver håbet om Jesu genkomst ny frimodighed til at leve.
Flemming Kofod-Svendsen i “Døden, sorgen, håbet”.

Hvornår er du sidst gået ud i baghaven og set op mod himlen og virkelig håbet på, at Kristus kommer igen?

Det kristne håb knytter sig til én afgørende fremtidig begivenhed: Jesu genkomst. Han kommer den dag ikke for at blive en af os, men for at lade os blive som ham.

Det bliver en dag, der markerer afslutningen på denne verdens historie. En dag, hvor en helt ny verden træder frem, som er af en helt anden slags end den gamle. Kristne har til alle tider haft denne forventning.

For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord. 1. Thes. 4:16-18.

Der skal være engle med basuner. Musik for fuldt drøn. Jesus vil komme til syne i sit herliggjorte legeme i skyerne. De troende på Jorden vil blive bortrykket. De, der døde før Jesu genkomst, vil opstå - og vi alle vil - i et nu møde Jesus - blive forvandlet og få et nyskabt legeme som Jesus.

Det vil blive en afsløringens dag, hvor alt vil vise sig som det, det er. Den dag vil være en glædesdag for kirken. En jubeldag for den, der har taget imod Jesus. Vi kan juble over to ting:

1. Vi skal se Jesus og altid være sammen med Ham

Flere gange bliver det understreget i Skriften, at når Jesus kommer, så skal vi se ham og få en helt ny erkendelse af os selv og af ham. Vi skal se ham i al hans majestæt og skønhed.

Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. 1. Joh. 3:2.

Vi kan hurtigt, når vi læser om alt det, der skal ske, når Jesus kommer igen, miste fokus. Mange kristne diskuterer endeløst mekanikken omkring Jesu genkomst. Hvornår kommer han? Hvilke tegn skal opfyldes? Kommer han før, under eller efter den store trængsel? Kommer han først for at hente de kristne og dernæst, når trængslen er slut, så for igen at holde dom, eller er der tale om én afgørende begivenhed?

Jo, der er en plads for denne diskussion. Men egentlig handler det primært ikke om hvornår og hvordan, men om hvem det er, som kommer. Vor længsel må knytte sig til en person. Det personlige forhold til Jesus er noget af det dyrebareste en kristen kan opleve. At kunne tale med ham, bede til ham. Mærke hans kærlighed, være i ham. Være elsket af ham.

Og så alligevel er der så meget i dette liv, der forstyrrer os og forhindrer os i at have dette nære forhold til ham. Og vi har ham så at sige kun i telefonen, vi kan ikke se ham. En dag skal vi møde Jesus. Han vil juble over os og byde os ind i hans nærvær. Vi skal ikke skjule os længere. Alt er åbent imellem os og Jesus. Alt er tilgivet og borte. Ingen dårlig samvittighed, nagende bekymringer, skuffel-ser og frustrationer.

Vi vil møde ham i et nyskabt legeme. Jeg tror, at han da giver os vor endelige og fuldkomne identitet, som vi kan hvile fuldstændig glad og tilfreds i. Vi vil føle os rigtig hjemme for første gang nogensinde, føle os elsket hele tiden - af Jesus.

2. Jesus vil udrydde ondskab og skabe en ny jord

Martin Luther sagde engang dette: “Jeg håber, at dagen for den store Guds komme er nær, for alting alle vegne koger, brænder, vakler, falder, synker, stønner”. Sådan følte han det på sin tid. Og sådan føler mange kristne det i denne tid. Denne her jord er dødsmærket. Mørket skjuler jorden, står der et sted hos en af profeterne.

Satan forårsagede ondskab, ødelæggelse, kaos og død - og menneskeheden fulgte ham. Han er nu Fyrsten i denne verden. Paradisets have har fortonet sig. Hver morgen betyder en ny dag, hvor Satans gerninger ses i denne verden. Krige, mord, vold, had, stridigheder i ægteskaber og familier.

Ser vi ind i os selv mærker vi også hvordan frustrationer, bitterhed, vrede, ensomhed, depressioner trænger sig på og forstyrrer os. Vi længes efter en verden, hvor der er fred, harmoni, helhed. I os og rundt omkring os. Og den dag kommer.

For at alting skal blive godt, må ondskaben udryddes, Satan må udryddes, Vor store Anklager, der har prøvet at føre os og verden vild - han skal nedkæmpes. Og alle, der står solidarisk med ham, vil blive dømt til fortabelse. Jorden må gå under og genskabes, så der kan opstå noget nyt.

Når Jesus kommer igen, så er det Kongen, der kommer. Det var det egentlig også første gang han kom - som menneske til denne jord. Men det var bare skjult. Vi ser det i det nærmest absurde billede med Jesus, der kommer ridende ind i Kongens by, Jerusalem. Folket tilbeder ham og breder palmegrene ud foran ham. Men han rider på et æsel - måske med blikket sænket. Han ved, hvad han går ind til. Til korsdøden. Det er kongen, der kommer, men i ydmyghed.

Når Jesus kommer igen, så skal han igen ses af verden, og nu er det et andet billede. Vi læser om det i Joh. Åb. kap. 19. Han kommer ikke på et æsel, men på en hvid hest i skyen. Alle skal se ham. Det er et billede af en helt anden karakter. Han har mange kroner på - Han kaldes Kongernes Konge og Herrernes Herre. Hans hovede er ikke bøjet denne gang. Hans øjne lyner af ild, ud af hans mund står et skarpt sværd. Han følges af himmelske hære, og udstråler magt og herlighed. Han dømmer folkeslagene.

Måske bliver vi skræmt over dette billede på Jesu genkomst. Det vækker ikke rare og dejlige følelser hos os. Men det er en meget god ting. Han kommer for at sætte en stopper for ondskaben. Han kommer for at tage sig af alle de undertrykte, for at beskytte de svage, sætte fanger i frihed.

Krig og dom er ikke et mål i sig selv, men skal tjene til at skabe fred i hans rige. På den dag vil ingen længere sætte sig op imod Gud. Så er der ikke længere nogen børn, der misbruges, ikke længere nogen på flugt, ikke længere massemordere eller vold eller had eller bitterhed og strid og krig. Og det er derfor, vi skal juble.

Peter Søes skriver:

- Jo, Jorden skal gå under. Men Gud vil skabe den på ny, og det bliver en kosmisk revolution af dimensioner, som ingen af denne verdens politiske og religiøse drømmere har fantasi til at forestille sig - for Guds skaberkraft og kærlighed skal gennemtrænge hele virkeligheden med al den intense sanselighed og skønhed, der er i Gud.

Hvilke konsekvenser bør Jesu genkomst have for os i dag?

1. Ransag dig selv

Jesu genkomst bør først og fremmest få os til at spørge: Hvor står jeg i forholdet til Jesus? Er jeg et Guds barn? Er jeg tilgivet og kan jeg med fred vente, at han kommer igen?

Der er ingen neutral grund at stå på. Den som ikke er for mig, er imod mig, siger Jesus. Derfor står der også, at når vi kommer til tro, så bliver vi flyttet fra et rige over i et andet.

“Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige”, står der i Kolossenserbrevet.

Når Jesus kommer igen er det afgørende for vor fremtid, hvilket rige vi tilhører. Ikke alle skal opleve evigheden med Jesus.

2. Våg og vent Jesu komme

Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Matt. 24:42.

Denne opfordring går igen flere gange i forbindelse med Herrens komme. Våg, vær parat. Det er en stor udfordring i den hektiske hverdag, midt i alle vore projekter og alt det, der trækker her på jorden, hver dag at gå ud i baghaven og se op og håbe på, at Jesus kommer igen.

Måske er vi blevet så optaget af vore gøremål, at vi ikke ønsker at slippe dem. Vi længes ikke efter, at Jesus kommer igen. Og så bliver vor himmel denne faldne jord. Vort håb bliver pludselig alt det, denne verden kan tilbyde, i stedet for det Jesus ønsker at give os, når han kommer.

Vi lever på mange måder som om, at vi skulle være her for evigt. Denne her tanke må slå rod i os: Vi er pilgrimme her. Dette sted er ikke vort virkelige hjem, hvor vi kan slå os ned for evigt. Denne her verden er dødsdømt. Denne verdens fyrste er Djævelen. Der er et andet og bedre sted gemt til os - en ny himmel og ny jord.

- Lev livet som om Kristus døde i går, opstod fra graven i dag og kommer tilbage i morgen, sagde Theodore Epp rammende.

3. Jesu komme er trøst nu

Johannes Åbenbaring som handlede om de sidste tider blev skrevet til kristne, der blev forfulgt for deres tro. For at opmuntre dem.

"Trøst hinanden med disse ord", siger Paulus efter at have beskrevet Jesu genkomst. Det gjorde det for Flemming Kofod-Svendsen. “Samtidig med, at jeg hver dag kæmper med sorgen og smerten, giver håbet om Jesu genkomst ny frimodighed til at leve”.

For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed. 2. Kor. 4:17.

Denne kontrast finder vi i Skriften flere steder. Kontrasten mellem lidelserne her og den herlighed, de bringer os i evigheden. På den ene side - lidelser nu - på den anden side alt det, vi får del i ved at stå på Jesu side og bekende hans navn.

Joni Eareckson har skrevet en bog om Himlen - “Heaven: My Real Home”. Hun har jo siden sin ungdom været lammet og sidder i rullestol. Og hun skriver i bogen, at hun plejede at blive vred og bitter, når hun læste vers som disse. Lette trængsler, lidelser en kort tid. Jubel og glæde over det? Men hun skriver også, hvordan hun gennem årene lærte at se på sine lidelser fra himmelens perspektiv:

“Disse ting opvejer tusinder af eftermiddage med svedture og højt blodtryk. Det opvejer en livstid uden at kunne føle eller bevæge sig. Jeg siger ikke, at min lammelse er let i sig selv, men den bliver let i kontrast til den langt større vægt på den anden side af skalaen.

Og normalt ville jeg ikke kalde tre årtier i en rullestol for "en kort tid", men det ER det, når du bliver klar over, at vi er, som Jakob skriver "kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort".

Skriften forsøger konstant at få os til at se livet på denne måde. Vort liv er kun et kort blink i evighedens lys. Smerte vil blive tørret bort af en større forståelse, den vil resultere i noget langt større. Noget så storslået vil ske ved jordens ende, som vil opveje al lidelse som vi bliver nødt til at bære for at nå det vi ønsker i Himlen.

Intet andet ændrede mere radikalt den måde, jeg så på mine lidelser, end i mine tanker at springe frem til endetiden. Himlen blev mit største håb. Faktisk undrede det mig, hvordan andre mennesker kunne udholde multihandikap, kræft eller død i familien uden himlens håb.

Kristus vil være den eneste i himlen, som vil bære sårene fra livet på jorden, sårmærkerne i hans hænder. Og når vi i himlen får lov til at røre ved de sår - så får vi nok et svar på “hvorfor” om vore lidelser - og han vil måske sige: Hvorfor ikke? Jesus gik så meget mere igennem for os. I stedet bør vi kunne glæde os over at være med i hans lidelser.

Jeg ville ønske jeg kunne tage denne kørestol med til himlen. Så ville jeg pege på det tomme sæde og sige: "Herre, i årtier var jeg lammet i dennne stol. Men den viste mig, hvor lammet du måtte være, da du blev naglet til dit kors. Mine begrænsninger lærte mig noget om de begrænsninger du udholdt, da du lagde dine himmelske klæder til side og iklædte dig kød.

På det tidspunkt. Med min stærke og smukke herliggjorte krop, så ville jeg lige sidde i rulestolen, og se op på Jesus og tilføje: Jo svagere jeg følte mig i denne stol, jo mere lænede jeg mig til dig. Og jo mere jeg lænede mig til dig, jo mere oplevede jeg af, hvor stærk du er. Tak, Jesus, for at lære mig lydighed i dine lidelser. Du gav mig nåde til at lære lydighed i mine lidelser”.

Så trøst hinanden med disse ord.