Hvem er dit forbillede?

Af Carsten Thomsen

“Efterlign mig, brødre, og se hen til dem, der lever efter det forbillede, I har i os”.
Fil. 3:17-18

"Han sagde til ham: "Følg mig!" Og han rejste sig og fulgte ham".
Matt. 9:9

Vi mennesker er tilbedende mennesker. Vi bliver født til at tilbede et eller andet, født til at imitere. Det med forbilleder ligger dybt i os.

Vi gør det alle, når vi vokser op. Som børn efterligner vi vores mor og far, søster og bror, og når vi bliver teenagere handler det i en periode om at løsrive sig fra alt dette. Men hvem skal vi så efterligne? Hvem er så vores helte og forbilleder?

Det er et vigtigere valg, end vi umiddelbart forestiller os. Vi hungrer alle, tror jeg, efter mennesker, der kan inspirere os.

Jonathan Swift (ham der skrev Gullivers Rejser) har sagt “Den, der udmærker sig i det, vi beundrer, er en helt i vore øjne”. Forbilleder viser os vejen. At det godt kan lykkes. De blæser alle vore undskyldninger af vejen. Udfordrer os.

Der var en, der første gang sagde: “Det bjerg vil jeg bestige”. Og han kom op på toppen. Viste alle andre, at det godt kunne lade sig gøre.

Ligesådan i ens kristenliv. Der er troende som ikke er tilfredse med tingenes tilstand. Som træder ud i tro, stoler på Gud på områder, hvor ingen andre har vovet sig ud, og nogle af dem bliver pionerer.

Tag bare Hudson Taylor. Ikke den første missionær i Kina, men den første, der vovede at klæde sig som kineserne selv, som ønskede at blive kineser for at vinde kinesere. Uhørt, i de missionskredse, han var i.

To forhindringer

Et af vore problemer er, at vi lever i en kultur, hvor de fleste forbilleder synes at være berømtheder, der har en meget kort levetid, og mange af dem vil kun skuffe os.

Tag bare Justin Bieber og hele “Belieber” fanskaren. Et teenage-sangtalent, bekendende kristen, men også i kløerne på en velsmurt og spekulativ musikindustri, og alt det negative, der følger med at være verdensberømt.

Mange blev meget berørt af Mandelas død. Måske netop fordi at alle kunne være enige om, at her havde vi et forbillede - ikke fordi han havde en smuk sangstemme eller et godt højreben på fodboldbanen, men fordi han stod for forsoning og tilgivelse. Et symbol på fred for en hel nation. Men folk som ham er der ikke mange af, når det kommer til berømtheder.

Et andet problem for os er, at vi ofte er langt bedre til at sladre, bagtale og nedgøre andre end lade os inspirere af dem. Det er vores egen fejl, hvis vi ikke har nogen, vi ser op til og ønsker at efterligne.

Det kender vi ikke kun for os selv, men vi ser det jo konstant i medierne. Hvor hurtige pressen er til at bringe en person ned, som (ofte af dem selv) er blevet sat op på en piedestal.

Der er virkeligt koldt på toppen, og intet under at berømtheder har svært ved at tackle det. Folk, der klapper dig på ryggen og bagefter sender en regning for tøjrensning.

Bibelen og forbilleder

Det gode ved Bibelen er, at det ikke bare er en regel- eller lovbog. Gør det, og gør ikke det. Bibelen er langt hen ad vejen en inspirationsmanual.

Bibelen handler ikke kun om at give os teologisk information om hvem Gud er, den er fyldt med forbilleder. Mennesker som udfordrer os med deres eget liv og tro.

Tænk blot på Hebræerbrevet kap. 12. Her bliver der opremset en masse personer fra det gamle testamente, som udmærkede sig ved deres tro på Gud. Abraham, Moses, David.

De er som en sky af “vidner”, der er omkring os. Deres liv og forhold til Gud er skrevet for at inspirere os til at blive bedre kristne, eller advare os om ikke at følge deres eksempel.

Jesus er jo det største forbillede. Alt det han sagde og gjorde gik jo også ud på, at han samlede sig 12 venner, eller disciple. Og han sagde til dem: “Følg mig” - og han siger det samme til os: Imiter mig. Efterfølg mig. Jeg tjente andre…nu skal I tjene andre.

Apostlen Paulus var meget bevidst om sig selv som et forbillede: “Efterlign mig, ligesom jeg efterligner Kristus”, skriver Paulus. Han har ikke fået storhedsvanvid. Det, han siger, er egentlig bare: “Hvis I ser noget i mit liv, der har Kristi lighed, så læg mærke til det og efterlign det.”

2. Thes. 3:6 “Vi levede ikke uordentligt blandt jer, og vi fik ikke kosten gratis af nogen, men fik den ved at arbejde under slid og møje nat og dag for ikke at lægge nogen af jer til byrde, ikke fordi vi ikke havde ret til det, men for at give jer et forbillede, så I kan efterligne os".

Heb. 13:7:

Tænk på jeres ledere, som har talt Guds ord til jer, betragt udfaldet af deres livsløb og efterlign deres tro.

Efterlign ikke deres tøj eller temperament eller deres mange mangler, men deres tro. Der, hvor de ligner Kristus og afspejler ham, følg efter det. Imiter det. Bliv inspireret af det!

Faklen gives videre

Det er sådan, det altid har foregået i kirkens historie. Den ene generation tager faklen op efter den anden. Paulus til Timotheus. Moses til Joshua, Elias til Elisa.

Det er noget af det, som bekymrer lederne i de menigheder, vi kommer i. Hvem følger efter os? Hvem tager faklen op? Hvordan bliver den nye generations forståelse af Gud og Jesus? Vil der være nogle, som kan tage faklen op og fortsætte denne menighed, eller dør det hele med os?

Når jeg tænker på mennesker i menigheden, så er der mange, der inspirerer mig og udfordrer mig, som er forbilleder. Der er kristne, som altid har fokus på mission og evangelisering. Det er noget, jeg beundrer dem for. Andre elsker helt klart Guds Ord og er en inspiration for mig.

Nogle har lært mig ikke at være så kritisk over for andre. De er gode til at se det positive i andre - der er kristne som lider meget og har det meget svært. Alligevel ser man dem i menigheden, trofast holder de ud.

Jeg har også en svensk kristen rejsekammerat, der altid udfordrer mig til at leve mere nøjsomt og enkelt, og som for tre-fire år siden helt skiftede retning fra biologiingeniør til en nu “underbetalt” missionær og bibellærer. Noget af et trosskridt.

Andre er tjenende ånder, der ikke gør megen væsen af sig, men hele tiden hjælper, hvor der er nød. Vi har en tendens til at overse den slags, men Gud ser det.

Nye forbilleder?

1. Læs bøger om kristne, der kan inspirere dig: Både dem, der har levet og som Gud har brugt op gennem kirkehistorien, og dem, der lever nu og bliver brugt meget af Gud. Få ting er så inspirerende som en god biografi.

Det kan være fantastiske historier om Luther og John Wesleys dagbøger, eller “Tortur for Kristus” af Richard Wurmbrand, eller “Den himmelske mand”, Broder Yun. Det kan også være om almindelig hverdagskristendom, som vi læser om i f. eks. “C. S. Lewis - et selvportræt” af Douglas Gresham (anmeldt i dette blad).

2. “Se hen til dem, der lever efter det forbillede, I har i os”, siger Paulus. Tænk igen på den menighed, du kommer i. Se efter forbilleder der, som kan inspirere dig på forskellige områder. Lær dem at kende. Og lad dem vide, at du beundrer deres tro og liv.