Poul Hoffmanns stærke holdninger

Af Louis Nielsen

Vinden blæser hvorhen den vil - Erindringssamtaler med Poul Hoffmann. Af Helge Hoffmann. Lohse 2013.

Dette er en højst usædvanlig bog om et usædvanligt menneske. Dette gør bogen så meget mere inciterende at læse. Man følger med i åndeløs spænding; hvad bliver næste overraskelse?

Poul Hoffmann er vidt kendt ikke mindst på grund af hans mange romaner og noveller. Flere vil mene, at han er en af Danmarks største forfattere, men at den brede anerkendelse, især fra dem i det litterære Parnas, er udeblevet på grund af forfatterens kristne livssyn. Og det skal nok indeholde mere end et gran af sandhed. Det kristne livssyn gennemtrænger Poul Hoffmann, men han er samtidig en meget dannet mand, grundig inde i en række ting. Han er ikke en hr. Hvemsomhelst.

Nu er denne anmelder ikke nogen stor og lidenskabelig romanlæser, og jeg må med skam bekende, at det er meget få af Poul Hoffmanns bøger, jeg har læst.

En enkelt eller to af hans bøger har jeg dog læst og flere af hans kronikker og artikler. Men Hoffmann er en person, man ikke kan undgå at have hørt om, og hvis holdninger om dette og hint i kirke og samfund man næsten ikke kan undgå at være blevet gjort opmærksom på.

Og nu samles de og præsenteres for os i en hyggelig og kammeratlig form som samtaler mellem far og søn.

Helge Hoffmann's portræt af faderen lider måske en smule under til tider at blive lovlig familiær, næsten som om bogen er fortalt for familien. Men på den anden side har det også sine fordele at blive lukket ind i familien og komme så tæt på familiefaderen.

Poul Hoffmann er vel først og sidst kendt i offentligheden for sin holdning til Bibelen; for ham er ikke et ord i de bibelske skrifter forkert, og han skyr ingen midler og ingen anstrengelser for at bevise, at han ret.

Hans betagelse af Bibelen, hans arbejde med den, hans kærlighed til den indgyder stor respekt. På den måde er han virkelig en røst i tiden, vi bør lytte til. Og han lefler ikke for nogen, ligesom han bestemt ikke kan kaldes ”politisk korrekt” og han går ikke af vejen for at svinge krabasken over de formastelige, som angriber Bibelens troværdighed.

At hans argumenter nogle få gange i hvert fald efter nærværende anmelders smag bevæger sig lidt for meget ud på overdrevet er en anden sag, men trækker i øvrigt ikke fra.

Poul Hoffmann har stærke meninger om mange andre ting end om Bibelens troværdighed, og her kan det nogen gange være sværere at følge ham. Hans bastante holdning, at man er gift ikke alene for det nuværende liv, men også for det kommende, er meget hans egen og hans kones, Kirsten Hoffmanns. Men måske er det godt at få det med i en tid, som i den grad underminerer ægteskabet, for afgjort er der en mysteriøs og himmelsk dimension ved det bibelske ægteskab.

Hoffmanns katolske sympatier er der nok også flere af læserne af samtalebogen, som har det en smule svært ved. Men også her behøver vi måske et slags korrektiv, for ikke alt i den katolske kirke er nødvendigvis mørkt.

Undres gør vi, når vi læser om hans (delvis forsigtige) forsvar for Jehovahs vidner og endnu mere, når han identificerer Middelalderen og Middelalderkirken med 1000 års riget. Her er nok de fleste af os stået af.

Men hans kærlighed til Bibelens fremtidsperspektiv - den kristnes håb, Herrens genkomst, det evige liv og de nye himle og den nye jord og paradis-livets beskaffenhed er ligesom et pust fra den verden, ”en duft af Zion”- skal han bestemt have tak for at lede vore hjerter hen til. Det trænger vi i den grad til at få fornyet mellem os og hos os.

Mange andre ting kunne være nævnt og være fremhævet, men så blev anmeldelsen alt for lang, hvilket den allerede er.

Men tag og læs. Meget vil betage dig ved den mand, noget vil du støde dig over, noget vil hjælpe dig til at udvide dine teltpæle, noget vil du hjerteligt samtykke med, noget må du lade stå hen som åbne spørgsmål. Men rigere bliver du og ender med at takke Gud for, at han har sådanne vidner iblandt os, også i dag.